Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...
Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...
Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
holde kalvene <strong>på</strong> egen bedrift. Generelt syntes<br />
de adspurgte landmænd, at det er et problem<br />
for dansk økologisk jordbrug, at <strong>tyrekalve</strong>ne<br />
ikke opfedes <strong>på</strong> økologiske bedrifter.<br />
Bedrifter, der beholder <strong>tyrekalve</strong><br />
Ud af en række årsager angives et ønske om<br />
en helhedsorienteret produktion som den<br />
primære årsag til, at <strong>tyrekalve</strong>ne beholdes <strong>på</strong><br />
bedriften. En typisk malkekvægsbedrift med<br />
opfedning af <strong>tyrekalve</strong>ne har en lavere belægningsgrad<br />
(0.73 årskøer/ha) end de øvrige<br />
malkekvægsbedrifter (0.81 årskøer/ha) samt<br />
større arealer med vedvarende græs. Hver anden<br />
malkekvægsbedrift med Jerseykøer opfeder<br />
<strong>tyrekalve</strong>, hvorimod det kun er hver fjerde<br />
til femte bedrift med SDM og RDM, der opfeder<br />
<strong>tyrekalve</strong>.<br />
Beskrivelse af <strong>oksekødsproduktion</strong> <strong>på</strong><br />
malkekvægsbedrifterne<br />
På de 96 malkekvægsbedrifter med <strong>oksekødsproduktion</strong><br />
<strong>baseret</strong> <strong>på</strong> <strong>tyrekalve</strong>, som besvarede<br />
skemaet, er produktionen <strong>baseret</strong> <strong>på</strong> stude<br />
<strong>på</strong> 61% af bedrifterne, ungtyre <strong>på</strong> 5% og kalve<br />
<strong>på</strong> 19% af bedrifterne. På de resterende<br />
bedrifter var der en blanding af de tre typer.<br />
Der var i gennemsnit 27 ± 25 stude og/eller<br />
14 ± 13 ungtyre <strong>på</strong> bedrifterne. Tyrekalvene<br />
beholdes <strong>på</strong> bedrifterne, fordi de er en del af<br />
produktionen. Mulighed for anvendelse af<br />
store mængder grovfoder og afgræsning <strong>på</strong><br />
vedvarende græs angives som væsentligste<br />
årsag til at studeproduktion foretrækkes, mens<br />
ungtyre afvises primært <strong>på</strong> grund af problemer<br />
med at have ungtyre i nærheden af kvierne.<br />
Studeproduktion<br />
På 89 bedrifter blev der produceret stude med<br />
en gns. forventet afsætning <strong>på</strong> 18 ± 15 pr.<br />
8<br />
bedrift i 2000. Ud <strong>fra</strong> spørgeskemaet angives,<br />
at der anvendes klemning <strong>på</strong> 59% og blodig<br />
kastration <strong>på</strong> 37% af bedrifterne ved en gns.<br />
alder <strong>på</strong> knap 4 ± 1.5 måneder. Marginale<br />
græsningsarealer anvendes <strong>på</strong> 75% af alle bedrifterne,<br />
primært til 2. års dyr. Slutfedning<br />
gennemføres <strong>på</strong> 69% af bedrifterne med gns.<br />
3.6 ± 1.2 kg korn og varer i gns. 2.7 ± 0.9<br />
måneder. Levende vægt ved slagtning for stude<br />
ligger <strong>på</strong> gns. 539 ± 114 kg ved en alder af<br />
24.6 ± 3.5 måneder. Der er ingen nævneværdige<br />
sundhedsmæssige problemer, dog nævnes<br />
parasitproblemer i forbindelse med studeproduktion.<br />
Oksekødsproduktion <strong>på</strong> planteavlsbedrifter<br />
På de 43 plantebedrifter blev der produceret<br />
ungtyre <strong>på</strong> 36% af bedrifterne og stude <strong>på</strong><br />
38%. På 49% af de 43 planteavlsbedrifter<br />
med <strong>oksekødsproduktion</strong> var produktionen<br />
<strong>baseret</strong> <strong>på</strong> ungtyre af malkerace. Produktionen<br />
findes primært hos deltidslandmænd, som<br />
ofte kombinerer studeproduktionen med andre<br />
dyrehold. De primære årsager til at have<br />
en <strong>oksekødsproduktion</strong> er et ønske om at have<br />
dyr <strong>på</strong> bedriften for at udnytte kløvergræsarealer<br />
samt for at udnytte staldkapacitet.<br />
Beskrivelse af økologisk studeproduktion<br />
ud <strong>fra</strong> modeller og litteraturstudium<br />
Stude slagtes typisk 16-30 måneder gamle ved<br />
en levende vægt <strong>på</strong> 500-650 kg. Et sammenlignende<br />
litteraturstudium af blodig kastration<br />
og klemning tyder <strong>på</strong>, at klemning er den mest<br />
skånsomme metode, men der er stadig tvivl <strong>på</strong><br />
området. Generelt giver en kastration tidligt i<br />
dyrets liv den bedste tilvækst efter indgrebet<br />
og det laveste stressniveau. Litteraturstudiet<br />
tyder <strong>på</strong>, at en slutfedning <strong>på</strong> 2-4 måneder<br />
med en daglig tilvækst <strong>på</strong> minimum 900 g er<br />
tilstrækkelig til at opnå en form-klassificering<br />
<strong>på</strong> 4 (EUROP-skala). Slagtevægten er også
Change language