Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

skulle opfedes tyrekalve. Der er desuden 2
spørgsmål vedrørende ungtyre samt studenes
udnyttelse af marginaljord, som giver en dårlig
overensstemmelse mellem svarene.
4.10 Diskussion
En usikkerhed, der ligger i analysen af spørgeskema,
er det faktum, at ikke alle landmænd
har besvaret skemaet. I denne undersøgelse
har det ikke været muligt at karakterisere
landmændene, der ikke har svaret. Det er
sandsynligt, at landmænd, der finder emnet
om økologisk oksekødsproduktion spændende,
vil være mere tilbøjelige til at svare end
landmænd, der ikke er interesseret i dette emne.
Landmænd, som opfeder tyrekalve på deres
bedrift, har sandsynligvis interesse i emnet.
Der kan være flere årsager til, at landmænd vil
undlade at svare eller vil være mere tilbøjelige
til at svare. Således er det muligt, at mælkeproducenter,
som sælger deres tyrekalve, og
som synes det problematisk, har en høj svarprocent,
fordi de ønsker, at der findes en løsning
på problemet. På den anden side kan det
også tænkes, at disse landmænd undlader at
svare, fordi de ikke ønsker at blive konfronteret
med problemet. Det kan således tænkes, at
andelen af malkekvægsbedrifter, som opfeder
deres tyrekalve, er overestimeret i denne undersøgelse.
Svar fra holdningsspørgsmål, der
udtrykker, at landmænd synes salget af økologiske
tyrekalve er problematisk, bør derfor
ikke overfortolkes, idet det kan være udtryk
for, at der er en overrepræsentation af denne
mening blandt de landmænd, der har besvaret
spørgeskemaet.
Hvis der under dataanalysen er opdaget grove
uoverensstemmelser mellem påstande, holdninger
eller facts, er det så vidt muligt blevet
rettet og ellers medtaget som blank besvarelse
af pågældende spørgsmål. Manglende svar på
spørgsmål giver en usikkerhed ved fortolkningen
af spørgsmålet. Det kan være landmænd
med en bestemt mening om spørgsmålet eller
manglende interesse, som undlader at svare.
Validiteten eller gyldigheden af en undersøgelse
angiver i hvor høj grad, der undersøges
det, som man ønsker at undersøge (Andersen,
1990). Validiteten kan måles ved at sammenligne
resultaterne fra undersøgelsen med andre
undersøgelser, litteratur eller lignende.
Dette er forsøgt i det omfang, der er tilgængelige
data om emnet. Ved beskrivelsen af bedrifter
er det undersøgt, om respondenterne
og deres bedrifter er repræsentative for samtlige
økologiske bedrifter.
Pålideligheden af svarene er sammenlignelige
med andre spørgeskemaundersøgelser (Scholl
et al., 1994; Maingi et al., 1996), men værdien
er lavere end fra en undersøgelse gennemført
via telefon (Slater et al., 1992). I de nævnte
undersøgelser drejede det sig hovedsageligt
om faktuelle spørgsmål som sygdomsforekomst
og behandling og ikke om holdningsspørgsmål,
hvor der kan forventes en lavere
overensstemmelse.
En række holdningsspørgsmål giver en dårlig
til moderat kappa-værdi og besvarelserne må
således betegnes som usikre. Besvarelser fra
mælkeproducenter uden oksekødsproduktion
viser, at de er afklaret med, om de ville vælge
at producere stude, tyre eller kalve. Årsager til
denne holdning er dog svære at pege på, muligvis
fordi det er et fiktivt emne at forholde
sig til for producenter, der sælger tyrekalvene.
Andre årsager kan være uklart formulerede
spørgsmål. Årsagen til en lav kappa-værdi
vedr. studes udnyttelse af marginaljord har
været et problem i andre spørgeskemaundersøgelser
og kan evt. tilskrives landmændenes
manglende viden om eller manglende klar
definition af marginaljord (Maingi et al.,
1996). Spørgsmål vedr. ungtyre gav dårlig
overensstemmelse mellem besvarelserne, hvilket
kan skyldes uvidenhed om ungtyreproduktionen
under økologiske forhold, da denne
65