Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

De Vilde Unge
“Jeg kan godt stille mig ved siden af mig selv, og kigge på mig og sige:
Du skal ikke være rå resten af dit liv. Du kommer ingen vegne på denne
måde. -Jeg har hele tiden inde i mig tænkt, at jeg skulle have skolegang
og uddannelse, at jeg ikke skulle fortsætte på denne måde resten af mit
liv, men jeg kan først tage mig sammen nu. Gad ikke før. Måske fordi jeg
er kommet lidt væk fra det hele”.
Projektdeltager
Mange af de unge beskriver, at de har fået retableret et forhold til deres familie
igen, og mange har fået det bedre med familien. Nogle af projektmedarbejderne
og projektmagerne hjælper de unge med kontakten til familien. Forældrearbejdet
anses for meget betydningsfuldt af de projektansatte, og det er for det meste et
ressourcespørgsmål, når det bliver prioriteret bort. Ellers overlades den del af
arbejdet til socialcenter og institutioner, der også har med den unge at gøre.
Nogle unge udvikler et meget tæt forhold til de voksne, en sjælden gang et helt
usædvanligt forhold. En af de unge fortæller:
“Min kontaktperson er på en måde blevet halvt min mor, min storesøster
og en veninde. På en måde er vi blevet i familie. Vi laver alt muligt sammen
- også privat. Besøger hinanden og jeg kan overnatte hos min
kontaktperson. - En rigtig ven er sjælden. Jeg har ikke andre fortrolige.
Kan jeg ikke komme til at sige det, jeg skal, til hende, undværer jeg hellere
at sige det”.
Projektdeltager
Meget peger i retning af, at de “udviklingsrum” som det lykkes at skabe i
projekt De Vilde Unge, giver flere af de unge ekstra overskud og mod til at
beskæftige sig med dem selv og deres vanskeligheder, med de barrierer, som
hele tiden griber forstyrrende ind i udviklingsprocessen. Flere fortæller om, at
de har fået mod til at genoptage psykologbehandling, og at de for første gang
for alvor har glæde af det.
125