Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen
Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen
Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>De</strong> <strong>Vilde</strong> <strong>Unge</strong><br />
<strong>De</strong>t positionsskifte, som <strong>en</strong> tidligere rod oplever, når han eller hun begynder at<br />
arbejde som projektmager, er også et betydningsfuldt virkemiddel i projekt <strong>De</strong><br />
<strong>Vilde</strong> <strong>Unge</strong>s arbejde. <strong>De</strong> tidligere rødder er stadig <strong>en</strong> del af projektets målgruppe,<br />
m<strong>en</strong> positionsskiftet fra rod til projektmager har <strong>en</strong> meget stor betydning for<br />
de tidligere rødders selvforståelse og selvværd.<br />
Anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af tidligere rødder som projektledere eller projektmagere har<br />
naturligvis også sine begrænsninger. <strong>De</strong>r er f.eks. grænser for projektmagernes<br />
faglige indsigt, hvilket bl.a. kan sætte begrænsninger i d<strong>en</strong> personlige rådgivning,<br />
som de tidligere rødder kan give de unge projektdeltagere, eller d<strong>en</strong> kommunikation<br />
og kontakt de tidligere rødder kan have til de unges forældre.<br />
<strong>Projekt</strong>medarbejderne skal også være i stand til at kunne rumme og forstå de<br />
personlige op- og nedture, skuffelser m.m., som de unge projektdeltagere ofte<br />
g<strong>en</strong>nemlever i projektforløbet. <strong>De</strong>r eksisterer <strong>en</strong> risiko for, at tidligere rødder<br />
ikke besidder evn<strong>en</strong> til at rumme eller håndtere sådanne personlige reaktioner<br />
hos de unge, i samme grad som <strong>en</strong> professionel med <strong>en</strong> pædagogisk eller<br />
psykologisk faglig baggrund. Når der arbejdes med de mest udstødte unge, er<br />
det af stor betydning, at projektmedarbejderne og projektmagerne har forståelse<br />
for d<strong>en</strong> udviklingsproces, som de unge g<strong>en</strong>nemgår, og de må være indstillet på<br />
ikke at have forv<strong>en</strong>tninger om personligt at få eller modtage noget ig<strong>en</strong>, selvom<br />
medarbejderne og projektmagerne konstant føler, at han eller hun yder sit bedste<br />
og giver sig selv helt i forhold til projektet og de unge.<br />
<strong>De</strong>r kan derfor opstå situationer, hvor det er uh<strong>en</strong>sigtsmæssigt at lade tidligere<br />
rødder arbejde med de mest belastede unge (gruppe 3), og projektleder Sør<strong>en</strong><br />
Magnuss<strong>en</strong> har derfor i nogle tilfælde valgt ikke at lade tidligere rødder arbejde<br />
med unge fra d<strong>en</strong>ne gruppe. Udvælgels<strong>en</strong> af de tidligere rødder, som er beskæftiget<br />
som projektmagere i projekt <strong>De</strong> <strong>Vilde</strong> <strong>Unge</strong>, sker derfor også ud fra<br />
meget grundige og individuelle betragtninger fra Sør<strong>en</strong> Magnuss<strong>en</strong>s side.<br />
En problemstilling, som bør fremhæves, når anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af tidligere rødder<br />
som projektmagere skal vurderes, er d<strong>en</strong> balancegang, som disse medarbejdere<br />
konstant befinder sig i, mellem fortrolighed<strong>en</strong> til de unge på d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e side, og<br />
kontakterne til institutioner og “systemet” på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>. Hvis ikke projektmedarbejder<strong>en</strong><br />
er meget opmærksom på sin funktion, vil han eller hun hurtigt kunne<br />
havne i <strong>en</strong> stikkerfunktion i forholdet til de unge.<br />
<strong>De</strong>t er et væs<strong>en</strong>tligt elem<strong>en</strong>t i projekt <strong>De</strong> <strong>Vilde</strong> <strong>Unge</strong>, at de unge projektdeltagere<br />
ved, at medarbejderne og projektmagerne først og fremmest er solidariske med<br />
de unge, også når de arbejder for systemet. <strong>De</strong> unge ved, at medarbejderne er<br />
ansatte i systemet, m<strong>en</strong> alligevel har medarbejderne været i stand til at konstruere<br />
et frirum, hvor de unge opfatter projektet som deres og de ansatte som de<br />
unges advokater. På trods af, at medarbejderne og projektmagerne arbejder for<br />
95