Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Evaluering - at parterne ubevidst påtager sig roller, som kan modvirke udvikling af et ligeværdigt samarbejde. Rådgiverne foretrækker nemlig hjælpeløse og taknem-lige klienter, der accepterer systemets traditioner og rammer. Undersøgelsen tyder på, at klienterne bliver mere og mere afhængige af systemet fremfor i højere grad at blive frigjort fra systemet. Og at det i høj grad har sammenhæng med de betingelser, systemet giver sine brugere. Jytte Faureholm har i bogen “Fra livstidsklient til medborger” (8) også beskrevet magtforholdet mellem klient og rådgiver i socialforvaltningen, og hvordan klienten i mødet med det sociale system drænes for den sidste rest af selvtillid og selvværd. Hun taler om udvikling af en klientlivsform og en modsvarende behandlerlivsform, som kommer til at virke fastholdende, og gør klienterne afhængige af systemet. Hun siger, at det ikke behøver at være en permanent tilstand, det er muligt at udvikle metoder til “empowerment” - til “selvoprejsning” af klienternes tro på egne kræfter og til handlinger. (Bogen gennemgår konkrete forsøg med socialt gruppearbejde, hvor der er arbejdet med empowerment). Iflg.bogen rummer begrebet empowerment bevidstgørende processer, der motiverer til handling og genrejsning fra klientiseringens afmagt og ydmygelse. Drivkraften bag handlingerne baserer sig på klienternes egne ressourcer. Og empowering omfatter: - et antiundertrykkende syn på dem, vi arbejder med - en tro på , at de har evne til at definere deres egne problemer og mål - en tro på , at de kan udføre ansvarsfyldte handlinger, som kan ændre deres problematiske situation Forsøgs- og udviklingsprojektet De Vilde Unge vil arbejde med at kvalificere de unge til en større grad af selvbestemmelse og til selv at tage ansvar for deres eget liv. Det sigter mod at gøre de unge mere frit stillede i forhold til det sociale system (ikke nødvendigvis frie af det, men gerne også det) og vil modvirke en permanent afhængighed. Og projektet vil arbejde på at styrke de unges selvtillid og selvværd og tro på egne kræfter. For udviklingsprojektet er udfordringen derfor først og fremmest at skabe sammenhænge, tilbud, som den unge kan indgå i, tage imod, hvor den unge kan definere sig som andet end klient. Og udfordringen er at møde den unge på helt anderledes vis, evt. med grænseoverskridende handlinger og med respekt og i dialog, så der brydes med de relationer, der almindeligvis eksisterer mellem 166
De Vilde Unge system (social indsats) og klient. I undersøgelsen “Udstødelsesprocesser blandt unge i København” (4) siger forfatterne, at dialog i sig selv er en relation, og at begge parter - system og ung - må indgå i denne relation, hvis den skal fungere til begges tilfredshed og dermed føre til noget. Det er altså en forhandling eller “noget så blødt og uformeligt som systemets og den professionelles evne til at vise respekt og menneskelighed i mødet med individet” (den unge). Respekt baserer sig på gensidig anerkendelse. De unge anerkender ikke systemets repræsentanter (pædagoger, lærere, sagsbehandlere), fordi disse ikke anerkender de unge, og respekt baserer sig netop på anerkendelse. De unge reagerer ikke på og respekterer ikke intentioner, men handlinger. Det er en kvalificering af den unges hverdagsliv, der er i fokus. Projektet må afprøve, hvordan kontakten til den unge kan skabes. Hvad virker tiltrækkende og motiverende på disse unge, så de får lyst og mod til at komme, og hvad skal der til for at fastholde kontakten så lang tid, at der kan blive tale om udviklingsog forandringsprocesser Nøgleordet er meningsfuldhed - på en eller anden måde skal deltagelsen give mening for den unge. Disse unge ved ofte ikke, hvad de vil, kender ikke egne behov, ønsker, interesser. Så der er nødt til at være tilbud, ideer med plads til, at de unge kan få indflydelse, når de vil. Hvilke elementer kan projektet indarbejde i sine tilbud, som kan give mening, og som kan kvalificere hverdagslivet for den unge Arbejde/løn giver mening, ikke bare beskæftigelse, men gerne et arbejde som betyder noget, gør en forskel, vækker opsigt eller betyder noget for andre. Ikke kunstige, “som om”-aktiviteter i et “reservat”. At deltage i noget “stort”. Iflg. Morten Nissen kommer meningsfuldheden bl.a. ved, at der gennem projektets rammer organiseres arbejde, der indholdsmæssigt har en kvalitet ud over det pædagogiske, og som netop derved har en pædagogisk mod-stemplende funktion, og ved at disse rammer løbende revideres, og at det er de unge selv sammen med de øvrige deltagere, der løbende foretager denne revision og udvikling af rammerne (15). Mange af de udstødte unge har det fælles problem, at de har umådeligt svært ved at fungere i relationer med andre unge og med andre voksne i et konstruktivt, udviklende samvær. Det er et forhold, som på samme tid kan have medvirket til udstødelsen og kan være en konsekvens af udstødelsen. Og set i et integrationsperspektiv er det - sammen med udfoldelsen i udviklende aktiviteter, hvor selvværd kan opbygges - helt afgørende, at projektet kan arbejde med dette 167
Page 1 and 2:
De Vilde Unge Projekt De Vilde Unge
Page 3 and 4:
Indhold De Vilde Unge Forord ......
Page 5 and 6:
Forord De Vilde Unge I en storby so
Page 7 and 8:
De Vilde Unge 1. Baggrunden for pro
Page 9 and 10:
De Vilde Unge (billede) 9
Page 11 and 12:
De Vilde Unge aktivitetsprojekterne
Page 13 and 14:
De Vilde Unge • Hvordan hjælper
Page 15 and 16:
2. Om evalueringen De Vilde Unge Fo
Page 17 and 18:
De Vilde Unge blandt projektmedarbe
Page 19 and 20:
De Vilde Unge 3. Hvad laver man i p
Page 21 and 22:
De Vilde Unge Arbejde i niveauer/me
Page 23 and 24:
De Vilde Unge skabe produkter. Og p
Page 25 and 26:
De Vilde Unge Der deltager unge fra
Page 27 and 28:
De Vilde Unge BILLEDE 27
Page 29 and 30:
De Vilde Unge gadeprojektet været
Page 31 and 32:
4. Vilde unge med vilde problemer D
Page 33 and 34:
A-unge B-ung e De Vilde Unge I alt
Page 35 and 36:
De Vilde Unge 3. Er meget udstødte
Page 37 and 38:
De Vilde Unge “De voksne i projek
Page 39 and 40:
De Vilde Unge „Jeg har flyttet 10
Page 41 and 42:
De Vilde Unge „Den unge var vansk
Page 43 and 44:
De Vilde Unge “Lige siden jeg var
Page 45 and 46:
De Vilde Unge BILLEDE 45
Page 47 and 48:
De Vilde Unge “Man laver ikke kri
Page 49 and 50:
De Vilde Unge “Jeg havde et være
Page 51 and 52:
De Vilde Unge “Mit ønske er, at
Page 53 and 54:
De Vilde Unge 5. Forandringer i de
Page 55 and 56:
De Vilde Unge hensigtsmæssigt at o
Page 57 and 58:
De Vilde Unge (BILLEDE) 57
Page 59 and 60:
De Vilde Unge ♦ 8 af disse unge h
Page 61 and 62:
De Vilde Unge En af projektets forc
Page 63 and 64:
6. Projektorganisering De Vilde Ung
Page 65 and 66:
De Vilde Unge ansvar ligger hos meg
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
De Vilde Unge sibilitet og mobilite
Page 71 and 72:
De Vilde Unge teterne sådan, at al
Page 73 and 74:
De Vilde Unge At Søren Magnussen t
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
7. Arbejdsmetoder De Vilde Unge Ima
Page 79 and 80:
De Vilde Unge Det væsentlige i pro
Page 81 and 82:
De Vilde Unge mange af dem ikke opl
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
De Vilde Unge Tydelig struktur og f
Page 87 and 88:
De Vilde Unge karakter, netop fordi
Page 89 and 90:
De Vilde Unge Pengebeløbet, som ud
Page 91 and 92:
De Vilde Unge “I starten blev jeg
Page 93 and 94:
De Vilde Unge (ΒΙLLEDE) 93
Page 95 and 96:
De Vilde Unge Det positionsskifte,
Page 97 and 98:
De Vilde Unge derfor ikke, at det v
Page 99 and 100:
De Vilde Unge De fysiske aktivitete
Page 101 and 102:
8. Formidling og Implementering De
Page 103 and 104:
De Vilde Unge mellem en institution
Page 105 and 106:
De Vilde Unge klubberne en større
Page 107 and 108:
De Vilde Unge “I arbejdet med de
Page 109 and 110:
De Vilde Unge kan overskue konsekve
Page 111 and 112:
9. Uddybning af projekterfaringer D
Page 113 and 114:
De Vilde Unge aldersbegrænsning el
Page 115 and 116: De Vilde Unge (BILLEDE) 115
Page 117 and 118: De Vilde Unge “Jeg er blevet mere
Page 119 and 120: De Vilde Unge Kvalificering af de u
Page 121 and 122: De Vilde Unge aktiviteterne, har og
Page 123 and 124: De Vilde Unge på, at det i høj gr
Page 125 and 126: De Vilde Unge “Jeg kan godt still
Page 127 and 128: De Vilde Unge “Jeg gik også til
Page 129 and 130: De Vilde Unge og “rigtige rødder
Page 131 and 132: De Vilde Unge (BILLEDE) 131
Page 133 and 134: De Vilde Unge Samarbejde En af inte
Page 135 and 136: De Vilde Unge Socialcentret nævner
Page 137 and 138: De Vilde Unge bliver synlige, efter
Page 139 and 140: De Vilde Unge “Disse piger reager
Page 141 and 142: De Vilde Unge det, de unge forbinde
Page 143 and 144: 10. Konklusion og perspektiver De V
Page 145 and 146: De Vilde Unge opretholde kontinuite
Page 147 and 148: De Vilde Unge været “opgivet”,
Page 149 and 150: De Vilde Unge medarbejdernes muligh
Page 151 and 152: De Vilde Unge Der er tale om store
Page 153 and 154: 11. Efterskrift De Vilde Unge Denne
Page 155 and 156: 12. Litteratur De Vilde Unge 1. Amt
Page 157 and 158: Bilag De Vilde Unge De Vilde Unge s
Page 159 and 160: De Vilde Unge tidsafgrænsede og be
Page 161 and 162: De Vilde Unge indsats. De arbejdede
Page 163 and 164: De Vilde Unge Det er med andre ord
Page 165: De Vilde Unge Morten Nissen stiller
Page 169: 169 De Vilde Unge
show all

Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?