Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Evaluering 3. ildsjælen som tilvejebringer af ressourcer 4. ildsjælen som netværksorienteret mere end organisationsfunderet 5. ildsjælen som et nyt lag i embedsmandsstanden, der gør fundamentalt op med den klassiske bureaukrat Ildsjæle har i forbindelse med evaluering bekræftet de udsagn eller den identifikation af dem, som er gengivet her. De mener, at man må arbejde på den måde og på alle fronter, hvis man vil noget. Det er handlingsorienteret, og ikke teoribaseret arbejde. Et centralt problem er dog den personafhængighed, der er forbundet med ildsjælen. Ofte er det den person, som giver et projekt “ ånd og mening”, skaber hele atmosfæren, er omdrejningspunktet - både synligt og usynligt. Hvis projektmageren forlader projektet, kan der opstå store pro-blemer omkring personkontinuitet (i arbejde med sårbare mennesker), arbejdet kan falde “på gulvet”, og en afløser kan have svært ved at blive accepteret. Udviklingen går (på flere områder) væk fra faste organisationer til organiserende aktører. Men som nævnt ovenfor, er ildsjælene som organiserende aktører afhængige af understøttende nøglepersoner i administration og på det politiske niveau, så man kan sige, at de er afhængige af deres lokalt udviklede bagland (brugere, netværk mv.) såvel som af et centralt placeret netværk af personer, der vil støtte og fremme ideerne. De skal have deres bagland i orden både på det nære projektniveau og på det politisk administrative niveau. Brugerperspektivet - om brugerinddragelse og deltagerstyring Socialt arbejde i projekter for udsatte unge drejer sig om at stoppe den udstødelsesproces, som er i gang og arbejde for at intregrere de unge i nogle samfundsmæssige sammenhænge igen. Normalt mødes udstødte med krav om normalisering og integration på de normales præmisser/betingelser. De normales krav gennemsyrer samfundsliv og hverdagsliv og er med til at opretholde udstødelsen. Så udfordringen er at skabe og udfolde samfundsliv og hverdagsliv på de udstødtes præmisser. I forsøgsprojekter afløses kravet om normalisering på de normales betingelser af omsorg, aktiviteter og støtte på de udstødtes betingelser. Derved kommer brugerperspektivet til at stå helt centralt. 162
De Vilde Unge Det er med andre ord en kvalificering af hverdagsliv, der er i focus. I projekt De Vilde Unge vil det sige de unges ønsker og behov. Der er et dobbeltperspektiv i opgaven: dels et perspektiv, der handler om de betingelser, der stilles til rådighed for de unges hverdagsliv, og dels det perspektiv, der drejer sig om den unges håndtering af disse betingelser. Udstødelsen hænger sammen med forandringer i arbejds- og familieliv og i livet i boligområderne. Arbejde er det mest integrerende element i vores samfund, det mest identitetsskabende, så derved bliver skolegang og uddannelse vigtige faktorer i forhold til at imødegå udstødelse. De udsatte unge har oftest været ude for en meget tidlig udskillelse af skolesystemet - udover andre former for svigt eller udstødelse (f.eks. i familien). Individualiseringen er en anden side af den samfundsmæssige udvikling, det normale er i dag at blive socialiseret til individualisme. Den enkelte oplever det ikke som fælles vilkår, som normalitet, men snarere som individuelle livsbetingelser, som kun kan håndteres gennem beslutninger, der let kommer til at fremtræde som den enkeltes rigtige eller forkerte valg. Og hvis man vælger forkert, er det nærliggende, at man selv bliver holdt for ansvarlig. Er man ikke blevet socialiseret til at kunne magte at træffe “rigtige valg” på trods af sine individuelle livsbetingelser, bukker man let under. Individualiseringen bliver på den måde en yderligere faktor i udstødelsesprocessen. Når der i forsøgsprojekterne tages udgangspunkt i brugernes ønsker og behov, er det også en form for individualisering, men den bygger på at støtte den enkelte i forhold til hverdagsliv og integration i fællesskabet, ikke på at støtte den enkelte i konkurrencen. I forsøgsprojekterne har behovsbegrebet i øvrigt vist sig vanskeligt - om ikke umuligt at arbejde med. Hvem kan definere en brugers behov Hvem har definitionsmagten, når det handler om støtte og omsorg på de udstødtes betingelser Derfor er det brugernes ønsker og interesser, der er udgangspunktet, de indholdsdefinerer selv deres ønsker og interesser. Brugerperspektivet indebærer, at der må etableres direkte forhold / relationer mellem brugere og ansatte. Mødet mellem bruger og ansatte må ses som et samvær mellem ligeværdige. Det gør, at det bliver meget lettere at få øje på, hvad brugeren kan og vil. I projekterne udvikles der en fælles kultur mellem brugere og ansatte, en kultur som må inkorporere brugerens præmisser, dvs. 163
Page 1 and 2:
De Vilde Unge Projekt De Vilde Unge
Page 3 and 4:
Indhold De Vilde Unge Forord ......
Page 5 and 6:
Forord De Vilde Unge I en storby so
Page 7 and 8:
De Vilde Unge 1. Baggrunden for pro
Page 9 and 10:
De Vilde Unge (billede) 9
Page 11 and 12:
De Vilde Unge aktivitetsprojekterne
Page 13 and 14:
De Vilde Unge • Hvordan hjælper
Page 15 and 16:
2. Om evalueringen De Vilde Unge Fo
Page 17 and 18:
De Vilde Unge blandt projektmedarbe
Page 19 and 20:
De Vilde Unge 3. Hvad laver man i p
Page 21 and 22:
De Vilde Unge Arbejde i niveauer/me
Page 23 and 24:
De Vilde Unge skabe produkter. Og p
Page 25 and 26:
De Vilde Unge Der deltager unge fra
Page 27 and 28:
De Vilde Unge BILLEDE 27
Page 29 and 30:
De Vilde Unge gadeprojektet været
Page 31 and 32:
4. Vilde unge med vilde problemer D
Page 33 and 34:
A-unge B-ung e De Vilde Unge I alt
Page 35 and 36:
De Vilde Unge 3. Er meget udstødte
Page 37 and 38:
De Vilde Unge “De voksne i projek
Page 39 and 40:
De Vilde Unge „Jeg har flyttet 10
Page 41 and 42:
De Vilde Unge „Den unge var vansk
Page 43 and 44:
De Vilde Unge “Lige siden jeg var
Page 45 and 46:
De Vilde Unge BILLEDE 45
Page 47 and 48:
De Vilde Unge “Man laver ikke kri
Page 49 and 50:
De Vilde Unge “Jeg havde et være
Page 51 and 52:
De Vilde Unge “Mit ønske er, at
Page 53 and 54:
De Vilde Unge 5. Forandringer i de
Page 55 and 56:
De Vilde Unge hensigtsmæssigt at o
Page 57 and 58:
De Vilde Unge (BILLEDE) 57
Page 59 and 60:
De Vilde Unge ♦ 8 af disse unge h
Page 61 and 62:
De Vilde Unge En af projektets forc
Page 63 and 64:
6. Projektorganisering De Vilde Ung
Page 65 and 66:
De Vilde Unge ansvar ligger hos meg
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
De Vilde Unge sibilitet og mobilite
Page 71 and 72:
De Vilde Unge teterne sådan, at al
Page 73 and 74:
De Vilde Unge At Søren Magnussen t
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
7. Arbejdsmetoder De Vilde Unge Ima
Page 79 and 80:
De Vilde Unge Det væsentlige i pro
Page 81 and 82:
De Vilde Unge mange af dem ikke opl
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
De Vilde Unge Tydelig struktur og f
Page 87 and 88:
De Vilde Unge karakter, netop fordi
Page 89 and 90:
De Vilde Unge Pengebeløbet, som ud
Page 91 and 92:
De Vilde Unge “I starten blev jeg
Page 93 and 94:
De Vilde Unge (ΒΙLLEDE) 93
Page 95 and 96:
De Vilde Unge Det positionsskifte,
Page 97 and 98:
De Vilde Unge derfor ikke, at det v
Page 99 and 100:
De Vilde Unge De fysiske aktivitete
Page 101 and 102:
8. Formidling og Implementering De
Page 103 and 104:
De Vilde Unge mellem en institution
Page 105 and 106:
De Vilde Unge klubberne en større
Page 107 and 108:
De Vilde Unge “I arbejdet med de
Page 109 and 110:
De Vilde Unge kan overskue konsekve
Page 111 and 112: 9. Uddybning af projekterfaringer D
Page 113 and 114: De Vilde Unge aldersbegrænsning el
Page 115 and 116: De Vilde Unge (BILLEDE) 115
Page 117 and 118: De Vilde Unge “Jeg er blevet mere
Page 119 and 120: De Vilde Unge Kvalificering af de u
Page 121 and 122: De Vilde Unge aktiviteterne, har og
Page 123 and 124: De Vilde Unge på, at det i høj gr
Page 125 and 126: De Vilde Unge “Jeg kan godt still
Page 127 and 128: De Vilde Unge “Jeg gik også til
Page 129 and 130: De Vilde Unge og “rigtige rødder
Page 131 and 132: De Vilde Unge (BILLEDE) 131
Page 133 and 134: De Vilde Unge Samarbejde En af inte
Page 135 and 136: De Vilde Unge Socialcentret nævner
Page 137 and 138: De Vilde Unge bliver synlige, efter
Page 139 and 140: De Vilde Unge “Disse piger reager
Page 141 and 142: De Vilde Unge det, de unge forbinde
Page 143 and 144: 10. Konklusion og perspektiver De V
Page 145 and 146: De Vilde Unge opretholde kontinuite
Page 147 and 148: De Vilde Unge været “opgivet”,
Page 149 and 150: De Vilde Unge medarbejdernes muligh
Page 151 and 152: De Vilde Unge Der er tale om store
Page 153 and 154: 11. Efterskrift De Vilde Unge Denne
Page 155 and 156: 12. Litteratur De Vilde Unge 1. Amt
Page 157 and 158: Bilag De Vilde Unge De Vilde Unge s
Page 159 and 160: De Vilde Unge tidsafgrænsede og be
Page 161: De Vilde Unge indsats. De arbejdede
Page 165 and 166: De Vilde Unge Morten Nissen stiller
Page 167 and 168: De Vilde Unge system (social indsat
Page 169: 169 De Vilde Unge
show all

Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?