Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

De Vilde Unge
Det er med andre ord en kvalificering af hverdagsliv, der er i focus. I projekt
De Vilde Unge vil det sige de unges ønsker og behov. Der er et dobbeltperspektiv
i opgaven: dels et perspektiv, der handler om de betingelser, der stilles til
rådighed for de unges hverdagsliv, og dels det perspektiv, der drejer sig om den
unges håndtering af disse betingelser.
Udstødelsen hænger sammen med forandringer i arbejds- og familieliv og i
livet i boligområderne. Arbejde er det mest integrerende element i vores samfund,
det mest identitetsskabende, så derved bliver skolegang og uddannelse
vigtige faktorer i forhold til at imødegå udstødelse.
De udsatte unge har oftest været ude for en meget tidlig udskillelse af
skolesystemet - udover andre former for svigt eller udstødelse (f.eks. i familien).
Individualiseringen er en anden side af den samfundsmæssige udvikling, det
normale er i dag at blive socialiseret til individualisme. Den enkelte oplever
det ikke som fælles vilkår, som normalitet, men snarere som individuelle
livsbetingelser, som kun kan håndteres gennem beslutninger, der let kommer
til at fremtræde som den enkeltes rigtige eller forkerte valg. Og hvis man vælger
forkert, er det nærliggende, at man selv bliver holdt for ansvarlig. Er man ikke
blevet socialiseret til at kunne magte at træffe “rigtige valg” på trods af sine
individuelle livsbetingelser, bukker man let under. Individualiseringen bliver
på den måde en yderligere faktor i udstødelsesprocessen.
Når der i forsøgsprojekterne tages udgangspunkt i brugernes ønsker og behov,
er det også en form for individualisering, men den bygger på at støtte den
enkelte i forhold til hverdagsliv og integration i fællesskabet, ikke på at støtte
den enkelte i konkurrencen.
I forsøgsprojekterne har behovsbegrebet i øvrigt vist sig vanskeligt - om ikke
umuligt at arbejde med. Hvem kan definere en brugers behov Hvem har
definitionsmagten, når det handler om støtte og omsorg på de udstødtes
betingelser Derfor er det brugernes ønsker og interesser, der er udgangspunktet,
de indholdsdefinerer selv deres ønsker og interesser.
Brugerperspektivet indebærer, at der må etableres direkte forhold / relationer
mellem brugere og ansatte. Mødet mellem bruger og ansatte må ses som et
samvær mellem ligeværdige. Det gør, at det bliver meget lettere at få øje på,
hvad brugeren kan og vil. I projekterne udvikles der en fælles kultur mellem
brugere og ansatte, en kultur som må inkorporere brugerens præmisser, dvs.
163