Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

Evaluering
Man kan sige, at det på mange måder er positivt med forskellige aldre og
erfaringer og modenhed blandt de unge, der skal være i et projekt, fordi de
netop har meget forståelse og erfaring at give hinanden, men sårbarheden er
stor, når man lige har besluttet sig for at kvitte den “hårde” levemåde. Da kan
de andre unge komme til at virke som en belastning, i det mindste i en overgang.
Dette kræver stor opmærksomhed og involvering fra de voksnes side.
Fordi der er så mange barrierer, så mange forhold der konstant griber ind i et
konstruktivt udviklingsarbejde, er det tydeligt, at det bliver et processuelt
arbejde, hvor der kommer opture og nedture, og hvor det er nødvendigt at
blive ved med at holde fast i den unge, holde fast i, at det nytter og give mod til
at prøve igen og igen. Det er nødvendigt, at de voksne investerer i kontakten
med og i forholdet til den unge, ellers skal der ikke meget til, før man mister
den unge.
Holdnings- og adfærdsændringer vedr. kriminalitet og brug af
stoffer
Det er i høj grad de unges symptomadfærd som kriminalitet og stofbrug, der
får samfundet til at reagere og kræve indgreb overfor de unge. Hvis de unge
skal opnå at få et mere selvbestemt liv, er det da også af største betydning, at de
unge tager stilling til sig selv på disse områder. De fleste (også de unge selv) er
enige om, at de unge skal opleve konsekvenser af det, de gør - men der er
meget forskellige syn på, hvilke konsekvenser, der for alvor er nyttige i forhold
til at medvirke til forandring og udvikling for den unge.
Projekt De Vilde Unges måde at arbejde med disse problemer på er baseret på
“det lange seje træk”, hvor der ikke direkte arbejdes med at stoppe den unge i
sin negative udfoldelse, men indirekte ved at give andre muligheder, som den
unge kan vælge, samtidig med at holdninger til kriminalitet og stoffer konstant
er til udveksling og debat. Det sker både direkte og indirekte gennem f.eks.
antidope-aktiviteterne. Det væsentlige er, at der ikke gives op, at man bliver
ved med at holde kontakten og bliver ved med at prøve at overbevise den unge
om, at det er værd at prøve andre veje, og at forandring er mulig.
En del af de unge (fra gruppe 3) begår meget kriminalitet, også alvorlig
kriminalitet.
De unge har i meget udpræget grad et stofforbrug, hos en del tenderer det
misbrug. Men deltagelsen i projekt De Vilde Unges aktiviteter har for de fleste
af de unge ført til både holdnings- og handlingsændringer på begge områder.
Flere af de unge fortæller om, at de helt er ophørt både med at lave kriminalitet
og bruge stoffer, nogle er også ophørt med at ryge hash, som de fleste unge
sidestiller med alkohol. De unge giver udtryk for forskellige holdninger til
risikoen ved hash, mens der er bred enighed om, at “hårde stoffer er for tabere”
128