Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Evaluering mellem samarbejdspartnerne skal bruges til, at den unge kan mødes og ses forskelligt, fordi man derved lærer betydeligt mere om den unge, og kalder flere sider frem hos den unge. Erfaringen viser da også, at samarbejdet er ressourcekrævende og er nødt til at være meget tæt, i nogle tilfælde daglig kontakt i en periode - andre gange kan man nøjes med at mødes mindst en gang pr. måned - og så ringer man sammen. Som beskrevet i formidlings- og implementeringsafsnittet knytter der sig den særlige problemstilling til samarbejdet mellem en døgninstitution og et dagprojekt, som tilbyder kontakt 24 timer i døgnet, at der nødvendigvis må ske en nøje afklaring af, hvem der har ansvar for hvad, og i hvilke situationer man sørger for at inddrage den anden part, når den unge ønsker hjælp i en krisesituation eller til noget, man ikke har ansvaret for. Institutionen vil almindeligvis opfatte sig som hovedansvarlig for den unge og vil formelt nok også være det, mens der nogle gange sker det, at den unge opnår relationer til projektmedarbejderne, som gør, at den unge kan foretrække at kontakte dem, når det brænder på. Det kan tydeligvis nemt føre til konflikter og modsætningsforhold, som bestemt ikke gavner den unge. Samtidig har erfaringerne i samarbejdet mellem projekt og døgnregi klart vist, hvordan en udviklende dagaktivitet kan kvalificere det afdækkende og observerende arbejde i forhold til en ung, som der skal udarbejdes en ny handleplan for. Den unge får mere struktur på sin dagligdag, og der opnås et meget mere nuanceret syn på den unge, som gør det lettere også at se den unges ressourcer og muligheder. Det har medvirket til at fastholde den unge og til at motivere den unge til det nye tilbud. En døgninstitution beskriver desuden, at adgangen til et dagtilbud for de midlertidigt anbragte unge kan være afgørende for, at den unge kan rummes og fastholdes, fordi døgnpersonalet får den nødvendige “luft” i det daglige arbejde med den unge. De lægger vægt på at dagtilbuddet er udenfor institutionen netop for at undgå, at de unge danner en modkultur sammen med de andre unge på institutionen. Samarbejdet med klubsektoren har ikke været tilstrækkeligt tæt. Klubberne kan opleve, at projektet “går dem i bedene”, samtidig med, at de tilkendegiver, at de har svært ved at rumme nogle af de unge, som har store problemer. De anerkender meget, at projekt De Vilde Unge har opnået flotte resultater. De fremhæver, at resultaterne er opnået i kraft af, at projektet har ansat en tidligere rod til at arbejde med de unge, og ved at han har kunnet være en gennemgående person, der hele tiden har været til rådighed - udover at “bolsjerne”, dvs. de gratis, spændende aktiviteter, arbejdsdusør, smarte jakker og eget lokale naturligvis har spillet en stor rolle. For at undgå, at det kun er “bolsjerne”, der 136
De Vilde Unge bliver synlige, efterlyses en højere grad af information om og synliggørelse af det indholdsmæssige i projekt De Vilde Unge, ligesom der efterlyses et tættere samarbejde, evt. med udvikling af fælles aktiviteter. Det er naturligvis udtryk for en prioritering af de begrænsede ressourcer i projektet, når samarbejdet ikke er blevet udviklet. Samtidig er der også et ønske fra projektets side om at forblive afgrænset fra klubsektoren på samme måde, som det ønsker at være udskilt fra socialcentrenes virksomhed. Et for tæt og veludviklet samarbejde kan af nogle unge opfattes som, at nu taler “systemet” sammen om mig, så de unge ikke vil deltage. Det ville i så fald mindske den unges valgmuligheder og afskære den unge fra nogle udviklingsmuligheder. På den anden side er det vigtigt at udvikle samarbejdet med klubberne, bl.a. fordi nogle af de unge faktisk vender tilbage og bruger klubben igen. Det er ikke lykkedes - eller der har ikke været ressourcer til - at udvikle et samarbejde med skolesektoren. Der har som tidligere nævnt været et skoleprojekt på bedding, som ikke kunne gennemføres. Der har dog været konkrete samarbejdssituationer med forskellige skoler om den enkelte unge. Et mere generelt samarbejde, hvor der kunne udvikles fleksible og individuelle undervisningstilbud til nogle af de mest udstødte unge i et samarbejde mellem social- og skolesektor, kunne der være behov for. Flere forskellige skoler har konkret været hjælpsomme og samarbejdsvillige i forhold til udlån af lokaler, videoudstyr m.v. Den sociale indsats I mange af de interviews, som vi har haft med de forskellige samarbejdsparter, er der fremkommet udsagn, som på forskellig måde peger på forhold ved den eksisterende sociale indsats i forhold til de udstødte unge, eller som skildrer parternes syn på, hvad der kunne være behov for af forbedringer. Bl.a. fremhæver politiet (det kriminalpræventive), at indsatsen på ungeområdet er blevet bedre de sidste par år fra de socialcentre, som har fået ungemedarbejdere ansat. Alligevel er det politiets opfattelse, at hverken de ansatte på socialcentre eller i klubber (og slet ikke skolelærere) har mulighed for at lave den tætte opfølgning, der er nødvendig, hvis man skal arbejde med den type unge, som projekt De Vilde Unge retter sig mod. I den henseende fungerer SSP ikke helt tilfredsstillende, der er ikke nok energi, iderigdom og engagement i arbejdet, så der er meget brug for projekter, siges der. Om den nødvendige sociale indsats siger politiet: “Den bedste type socialarbejder, jeg nogen sinde har mødt, det er dem, som overhovedet ikke har nogen forpligtelser i deres bagland (privat), de kan bruge 24 timer på deres eget arbejde. En tidligere rod 137
Page 1 and 2:
De Vilde Unge Projekt De Vilde Unge
Page 3 and 4:
Indhold De Vilde Unge Forord ......
Page 5 and 6:
Forord De Vilde Unge I en storby so
Page 7 and 8:
De Vilde Unge 1. Baggrunden for pro
Page 9 and 10:
De Vilde Unge (billede) 9
Page 11 and 12:
De Vilde Unge aktivitetsprojekterne
Page 13 and 14:
De Vilde Unge • Hvordan hjælper
Page 15 and 16:
2. Om evalueringen De Vilde Unge Fo
Page 17 and 18:
De Vilde Unge blandt projektmedarbe
Page 19 and 20:
De Vilde Unge 3. Hvad laver man i p
Page 21 and 22:
De Vilde Unge Arbejde i niveauer/me
Page 23 and 24:
De Vilde Unge skabe produkter. Og p
Page 25 and 26:
De Vilde Unge Der deltager unge fra
Page 27 and 28:
De Vilde Unge BILLEDE 27
Page 29 and 30:
De Vilde Unge gadeprojektet været
Page 31 and 32:
4. Vilde unge med vilde problemer D
Page 33 and 34:
A-unge B-ung e De Vilde Unge I alt
Page 35 and 36:
De Vilde Unge 3. Er meget udstødte
Page 37 and 38:
De Vilde Unge “De voksne i projek
Page 39 and 40:
De Vilde Unge „Jeg har flyttet 10
Page 41 and 42:
De Vilde Unge „Den unge var vansk
Page 43 and 44:
De Vilde Unge “Lige siden jeg var
Page 45 and 46:
De Vilde Unge BILLEDE 45
Page 47 and 48:
De Vilde Unge “Man laver ikke kri
Page 49 and 50:
De Vilde Unge “Jeg havde et være
Page 51 and 52:
De Vilde Unge “Mit ønske er, at
Page 53 and 54:
De Vilde Unge 5. Forandringer i de
Page 55 and 56:
De Vilde Unge hensigtsmæssigt at o
Page 57 and 58:
De Vilde Unge (BILLEDE) 57
Page 59 and 60:
De Vilde Unge ♦ 8 af disse unge h
Page 61 and 62:
De Vilde Unge En af projektets forc
Page 63 and 64:
6. Projektorganisering De Vilde Ung
Page 65 and 66:
De Vilde Unge ansvar ligger hos meg
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
De Vilde Unge sibilitet og mobilite
Page 71 and 72:
De Vilde Unge teterne sådan, at al
Page 73 and 74:
De Vilde Unge At Søren Magnussen t
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
7. Arbejdsmetoder De Vilde Unge Ima
Page 79 and 80:
De Vilde Unge Det væsentlige i pro
Page 81 and 82:
De Vilde Unge mange af dem ikke opl
Page 83 and 84:
Page 85 and 86: De Vilde Unge Tydelig struktur og f
Page 87 and 88: De Vilde Unge karakter, netop fordi
Page 89 and 90: De Vilde Unge Pengebeløbet, som ud
Page 91 and 92: De Vilde Unge “I starten blev jeg
Page 93 and 94: De Vilde Unge (ΒΙLLEDE) 93
Page 95 and 96: De Vilde Unge Det positionsskifte,
Page 97 and 98: De Vilde Unge derfor ikke, at det v
Page 99 and 100: De Vilde Unge De fysiske aktivitete
Page 101 and 102: 8. Formidling og Implementering De
Page 103 and 104: De Vilde Unge mellem en institution
Page 105 and 106: De Vilde Unge klubberne en større
Page 107 and 108: De Vilde Unge “I arbejdet med de
Page 109 and 110: De Vilde Unge kan overskue konsekve
Page 111 and 112: 9. Uddybning af projekterfaringer D
Page 113 and 114: De Vilde Unge aldersbegrænsning el
Page 115 and 116: De Vilde Unge (BILLEDE) 115
Page 117 and 118: De Vilde Unge “Jeg er blevet mere
Page 119 and 120: De Vilde Unge Kvalificering af de u
Page 121 and 122: De Vilde Unge aktiviteterne, har og
Page 123 and 124: De Vilde Unge på, at det i høj gr
Page 125 and 126: De Vilde Unge “Jeg kan godt still
Page 127 and 128: De Vilde Unge “Jeg gik også til
Page 129 and 130: De Vilde Unge og “rigtige rødder
Page 131 and 132: De Vilde Unge (BILLEDE) 131
Page 133 and 134: De Vilde Unge Samarbejde En af inte
Page 135: De Vilde Unge Socialcentret nævner
Page 139 and 140: De Vilde Unge “Disse piger reager
Page 141 and 142: De Vilde Unge det, de unge forbinde
Page 143 and 144: 10. Konklusion og perspektiver De V
Page 145 and 146: De Vilde Unge opretholde kontinuite
Page 147 and 148: De Vilde Unge været “opgivet”,
Page 149 and 150: De Vilde Unge medarbejdernes muligh
Page 151 and 152: De Vilde Unge Der er tale om store
Page 153 and 154: 11. Efterskrift De Vilde Unge Denne
Page 155 and 156: 12. Litteratur De Vilde Unge 1. Amt
Page 157 and 158: Bilag De Vilde Unge De Vilde Unge s
Page 159 and 160: De Vilde Unge tidsafgrænsede og be
Page 161 and 162: De Vilde Unge indsats. De arbejdede
Page 163 and 164: De Vilde Unge Det er med andre ord
Page 165 and 166: De Vilde Unge Morten Nissen stiller
Page 167 and 168: De Vilde Unge system (social indsat
Page 169: 169 De Vilde Unge
show all

Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?