Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

De Vilde Unge
En af projektets forcer er forsøget på at sætte gang i at skabe en modtrend, så
de unge får noget at identificere sig med, og der bruges mange konkrete
virkemidler, bl.a. jakker med projektets navn på m.m. En projektmedarbejder
fortæller: ”Jakkerne gives først til de 5 sejeste, så de bliver eftertragtede. Unge
dydsmønstre ville der ikke blive lyttet til. Jakkerne ville ikke blive populære,
og plakater ville blive overmalet”.
En anden dimension er trenden med, at unge hjælper andre unge, eller vil gøre
noget for andre unge, som virkelig slår an hos en del unge, som selv har store
problemer. Denne dimension er et meget grundlæggende image, som projekt
De Vilde Unge har, og som i sig selv virker tiltrækkende og motiverende for, at
forskellige unge gerne vil være med i projektet. Man kan sige, at den samme
dimension “unge hjælper unge” videreføres inden for projekt De Vilde Unges
egne rammer i den forstand, at de unge fra de forskellige delprojekter og
aktiviteter går sammen på kryds og tværs og hjælper hinanden. Den enkelte
unge kan være med i både f.eks. Den Rullende Redaktion og i Antidopearbejdet,
og har på den måde mange muligheder. Delprojektet (den gruppe, der er sammen
om en aktivitet) kan som gruppe deltage i planlægning og gennemførelse af de
større arrangementer. Alle var stort set involveret i Antidopedemonstrationen i
december 1997, flere deltog i Københavns Kommunes ungdomskonference i
Øksnehallen i oktober 1997, og mange forskellige unge bidrager til udgivelsen
af “Magasinet” o.s.v.
I forhold til Thorsgadeprojektet kan man konkludere, at arbejdet har påvirket
en hel gruppe unge, og at arbejdet har indvirket på lokalmiljøet i positiv retning
(mindre ballade i lokalområdet, bl.a. bekræftet ved, at politiet oplyser, at de
ikke længere modtager opkald fra bekymrede og vrede beboere fra området.
Projekt De Vilde Unge bliver kendt og får dermed anerkendelse fra forældre
og beboere i området.
61