Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

De Vilde Unge
“Lige siden jeg var 12 år har jeg klaret mig selv og boet “alene” - . Jeg
har været rigtig meget alene. Altid alene, sovet i opgange og forskellige
steder. Det er ikke så fedt, fordi jeg stak af fra børnehjemmet - og nu kan
de ikke finde en institution til mig. - Der er heller ikke så mange, der vil
have mig. Jeg kan ikke overholde de tider, man skal være hjemme på om
aftenen - det siger jeg til dem fra starten, så lover jeg dem ikke noget, jeg
ikke kan holde. Men så vil de ikke have mig boende”.
Projektdeltager
“Jeg ventede bare på at blive 12 år, så jeg kunne vælge at bo hos min far.
Der har jeg passet huset de sidste to år, for han er på junk”.
Projektdeltager
“Jeg mistede min mor meget tidligt .......... og så var der bare ikke nogen
der skulle bestemme over mig.”.
Projektdeltager
♦ Negativ kontakt til socialforvaltningen, og det sociale system bredt
Et andet karakteristisk træk ved de unge i projekt De Vilde Unges målgrupper
er, at det sociale system i bred forstand oplever de unge som negative og
kontaktafvisende. Opfattelsen er, at de unge ikke vil/kan samarbejde, de vil
gerne nyde godt af det sociale systems ydelser, men vil/kan ikke yde noget selv
og accepterer ikke regler og krav. På deres side har de unge en negativ relation
til det sociale system. De unge giver generelt udtryk for at være træt af
pædagoger og sagsbehandlere og psykologer, voksne i det hele taget. Især giver
de udtryk for, at sagsbehandlere og pædagoger ikke møder dem som de personer,
de er her og nu, men som det de læser om dem i sagsakterne.
De unge siger om deres tidligere møde med pædagoger og andre fagpersoner:
“De siger ikke det, de selv mener, men det bøgerne siger, de skal mene.
De står på nakken af en hele tiden og begrænser en altid. Sådan er det i
hvert fald, når man er sådan en som mig, der altid laver det modsatte af
det, man skal”.
Projektdeltager
43