Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen
Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen
Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Evaluering<br />
<strong>De</strong>n måde, projektmager<strong>en</strong> udvikler sit projektarbejde på, er typisk ved “at gøre, at<br />
handle” - reflektere over, om det dur eller ej, for derpå at justere eller om nødv<strong>en</strong>digt<br />
helt ændre sin praksis. <strong>De</strong>nne refleksive proces i forhold til sin praksis foregår i<br />
meget tæt samspil og dialog med først og fremmest bruger<strong>en</strong>, d<strong>en</strong> direkte berørte,<br />
og dernæst med de øvrige interess<strong>en</strong>ter i problemet.<br />
Evaluering<strong>en</strong> af projekt <strong>De</strong> <strong>Vilde</strong> <strong>Unge</strong> skal prøve at indfange nogle af de<br />
vigtige erfaringer og nyudviklinger, som der udledes af arbejdet, ligesom d<strong>en</strong><br />
også skal have et fokus på resulater, forstået som forandringer for d<strong>en</strong> konkrete<br />
unge, som er med i projektet.<br />
Fokus i evaluering<strong>en</strong> er at pejle sig ind på at beskrive og vurdere<br />
1. <strong>De</strong>t nye og særlige i organisering<strong>en</strong> herunder ildsjæl<strong>en</strong>s rolle<br />
2. Brugerinddragelse og deltagerstyring, herunder om projektet bryder med<br />
traditionelle tænke- og løsningsmåder<br />
3. Udviklingsperspektivet for d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte, dvs. de vigtigste elem<strong>en</strong>ter i<br />
arbejdsmetoderne, der har betydning for evt. resultater/forandring for d<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>kelte unge - herunder om det lykkes at skabe “det psykosociale rum”,<br />
dvs. udvikling og plads for d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte udstødte.<br />
Hvad ved vi om ildsjæle<br />
Arbejdet i et forsøgs- og udviklingsprojekt er præget af utraditionelle og grænseoverskrid<strong>en</strong>de<br />
handlinger. Og de personer; som befolker projekterne, fremtræder<br />
som halvprofessionelle eller halvfrivillige, som udfordrer systemets monopol<br />
på problemdefinition og problemløsning. <strong>De</strong>t er socialarbejdere, som ikke<br />
oplever sig bundet til og af systemet, m<strong>en</strong> i stig<strong>en</strong>de grad fungerer i <strong>en</strong> løsere<br />
relation til d<strong>en</strong> ansvarsbær<strong>en</strong>de organisation (i hvert fald bevidsthedsmæssigt).<br />
<strong>De</strong> større tværgå<strong>en</strong>de evalueringer af nogle af forsøgsprogrammerne har alle<br />
afdækket projektmager<strong>en</strong> eller ildsjæl<strong>en</strong> som <strong>en</strong> meget betydningsfuld aktør i<br />
fornyels<strong>en</strong> af socialpolitikk<strong>en</strong>.<br />
I d<strong>en</strong> første tværgå<strong>en</strong>de opsamling af erfaringer med socialpolitisk forsøgsarbejde<br />
(Adams<strong>en</strong> og Fisker 1994) beskrives projektmager<strong>en</strong> som følger:<br />
Forsøgsmagere brænder for ide<strong>en</strong> i deres projekter. <strong>De</strong> tog ofte selv initiativet<br />
til projektet og var fulde af <strong>en</strong>ergi. <strong>De</strong> var villige til at yde <strong>en</strong> ekstraordinær<br />
160