Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

4. Vilde unge med vilde problemer
De Vilde Unge
Projekt De Vilde Unge er som beskrevet i indledningen igangsat af Søren
Magnussen og støttet af hhv. Københavns Kommune og Socialministeriet m.fl.
med det sigte, at der skal laves et målrettet arbejde i forhold til de mest udstødte
eller marginaliserede unge - “de unge som man enten ikke kan finde egnede
tilbud til, og som kan være opgivet af det sociale system, eller som ikke selv vil
benytte nogle af de eksisterende tilbud”.
Disse unge udgør, på forskellige måder og for mange berørte parter, et påtrængende
socialt problem. Og projekt De Vilde Unge skal forsøge at finde
nye veje i løsningen af disse påtrængende sociale problemer, som samfundet
har med især de udadreagerende, voldelige og kriminelle unge, men også med
de mere selvdestruktive og indadvendte.
Projekt De Vilde Unge skal forsøge at bygge bro over den kløft, der er opstået
mellem det sociale system og disse unge. Det sociale system har ikke mange
relevante tilbud at give denne gruppe af unge, og i vidt omfang eksisterer der
end ikke en egentlig kontakt mellem den unge og det sociale system, som kan
danne grundlag for at igangsætte nye tiltag.
Der har i årevis manglet relevante tilbud til unge med store problemer - bl.a. på
grund af store nedskæringer på antallet af døgninstitutionspladser i begyndelsen
af firserne og med nedprioritering af hjælp og støtte til unge i øvrigt, da man
omlagde den sociale indsats til at være en forebyggende og tidlig indsats. Denne
omlægning har vist sig ikke at gavne de mest sårbare og udstødte familiers
børn og unge.
Der var nedskæringer, men næsten ikke nogen udvikling af nye tiltag, der kan
træde i stedet. Håndteringen af de unge, dvs. holdningen og tilgangen til dem
som brugere af systemet, har vist sig helt utilstrækkelig. Lidt forenklet sagt ser
man den unge som “det lille skadede barn”, som man vil gøre alt det gode for
og vil give det gode tilbud. Når den unge så takker nej, slår holdningen over i
at se den unge som den voksne, der selv har truffet sit valg og selv må tage
ansvaret, - og derfor “må sejle sin egen sø”. Der er brug for at møde den unge
som et selvstændigt individ, som har en egen selvforståelse, og som har nogle
interesser og ønsker, der nødvendigvis må danne udgangspunkt for den sociale
indsats, hvis den skal være meningsfuld for den unge og dermed nytte. Der er
skabt en dyb tillidskrise mellem det sociale system og mange udstødte unge,
som betyder, at det sociale system i sin afmagt har opgivet de unge, og de unge
har i vrede og frustration vendt det sociale system ryggen. De unge skaber
31