Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

De Vilde Unge
Socialcentret nævner, at projektet og de har et meget ens syn på de unge, og at
projekt og forvaltning supplerer og hjælper hinanden på måder, som er til gavn
for den enkelte unge:
“De Vilde Unge er med til at lave et tættere netværk om de unge. Vi kan
tabe nogle unge, som Søren kan samle op, og omvendt kan vi overtage
dem, som Søren ikke længere behøver at tage sig af. Det gode ved De
Vilde Unge er, at de ikke afviser nogen. - Vi laver specialaftaler med De
Vilde Unge”.
Samarbejdspartner
Socialcentret har efterhånden skaffet sig et godt overblik over, hvor mange
unge med støttebehov, der er i lokalområdet, og hvem man kan nå gennem en
lokal indsats. De siger, at projekt De Vilde Unge gør det lokale sociale tilbud
bredere, så der findes ikke nogen, man ikke har kontakt med (selv om kontakten
i ganske enkelte tilfælde er spinkel).
“Unge, som man siger, man ikke kan nå, dem kan Søren nå alligevel”.
Sagsbehandler
Socialcentret har erfaret, hvor vigtigt det er, at socialcenter, institutioner, og
projekter inden for et lokalområde er i stand til at samarbejde om fælles tiltag
og fungere ud over det tilbud, som de hver især administrerer. Samtidig siger
de, at det gode og vigtige ved projekt De Vilde Unge er, at de unge har nogle
funktioner, de skal udfylde, og at projektet i højere grad er i stand til at arbejde
med sociale processer, end man er i arbejdet fra socialcentrets side, hvor der
ofte må arbejdes ud fra en række formelle krav.
Erfaringer fra samarbejdet med døgninstitutioner viser, at det helt afgørende
er, at der kan oparbejdes en tillid og gensidig respekt, ellers kommer der let til
at udvikle sig et konkurrenceforhold, som betyder, at man risikerer ikke at
trække på samme hammel i forhold til den unge. At trække på samme hammel
betyder at have et fælles grundsyn på den unge og den unges problemstillinger,
og det betyder netop ikke, at alle skal udvikle samme form for relation eller
møde den unge på samme måde og med de samme krav. Tilliden og respekten
135