Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport - Socialstyrelsen

10. Konklusion og perspektiver
De Vilde Unge
Organisering
I projekt De Vilde Unges organisering brydes der på mange måder med traditionelle
rammer og rutiner. Det er en meget afgørende forudsætning for det
gennemslag og de resultater, som projektet har opnået med målgruppen.
Organiseringen med én person som projektleder med ansvar og kompetence
for helheden gør på samme tid projektets arbejde uhyre effektivt, men også
meget sårbart. Projektlederen lever til fulde op til beskrivelsen af “ildsjælen”
som lokomotiv og tovholder, penge- og ressourceskaffer, formidler mellem
samfundsmæssige sfærer, som mere netværksorienteret end organisationsfunderet,
og som en der gør op med bureaukratiet.
Projektarbejde med de mest udstødte unge kræver både økonomiske og
personalemæssige ressourcer. En selvstændig projektøkonomi til igangsættelse
af relevante aktiviteter, ansættelse af projektmedarbejdere og projektmagere
med de nødvendige kvalifikationer og netværk og den fulde kompetence til at
disponere over de økonomiske ressourcer er nødvendig. Ressourcer og handlefrihed
er afgørende forudsætninger for, at de unge fra målgruppen kan bevare
den frie og lette adgang til projektet, så de ikke i enhver situation skal visiteres
formelt og traditionelt med bevilling i ryggen via deres lokale socialcenter. I
projekt De Vilde Unge er bureaukratiet afskaffet, fordi målgruppen kræver
hurtige beslutninger og handlinger som respons på deres behov, hvis kontakten
skal skabes og bevares. Den direkte adgang til projektet for de unge er
betydningsfuld, fordi mange af disse unge ønsker at vælge en aktivitet ud fra
egne præmisser og ikke på socialforvaltningens, og de har et ønske om at komme
fri af socialcentrets involvering. Projektet udgør på en vis måde et frirum for
de unge, hvor tavshedspligt og fortrolighed mellem unge og ansatte bliver
levende og ægte begreber, og hvor socialforvaltningens medvirken fortoner
sig i baggrunden. Det er samtidig vigtigt, at projektet fortsat ikke har aldersgrænser
og tidsbegrænsning for de unges deltagelse.
Frirummet i projektet gør det til et meget værdifuldt supplement til socialforvaltningens
sociale indsats i forhold til de udstødte unge i et lokalområde.
Det er vigtigt at værne om og opretholde adskillelsen mellem projekt og lokalforvaltning,
adskillelsen mellem det mere uformelle og formelle sociale arbejde.
Derved kan projekt og lokalforvaltning supplere og hjælpe hinanden og derved
tilsammen opnå en større kontaktflade til flere unge. I en videre udvikling af
samarbejdet mellem projekt og lokalforvaltning eller institutioner er det vigtigt
143