Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

et meget – eller med slet intet - tøj på. Her vil jeg fremlægge
tilkendegivelser omkring figur 1, reklamen for ‟Den levende avis‟.
I et gruppeinterview snakker jeg med K, L og V. K og L
kommer fra Mellemøsten. De bærer begge tørklæder der er bundet
under hagen og helt løstsiddende tøj. Deres hud er beigefarvet. V
kommer fra det nordlige Afrika og bærer traditionelt vestligt tøj:
ret tætsiddende bukser og bluse. Hun har håret samlet i en
hestehale i nakken, og hendes hud er lyst brun. De er alle tre
muslimer. Da jeg viser dem billedet, forløber samtalen således:
Int: ”Så er der det billede her.
[de griner højt]
L: Sådan, de vil vise de er åbne mennesker.
V: Adrk, for s, ej, ej, ej, han er kulsort ham der.
K: [griner]
Int: Er det det du siger adr til?
V: Nej, nej, det er fordi ham den anden, han drejer den her vej.
[alle griner]
K: Hold da op!
L: De siger: ‟Se, vi har frihed‟, det vil jeg tro.
V: Ligesom de siger: ‟Bare kom og vær med‟.
L: Ja.
Int: Hvad synes du om billedet, synes du det er et billede af frihed?
L: Slet ikke. Når man er nøgen, det betyder ikke man har frihed. Når man er
fri, så er det med tanker, med følelser, men ikke med tøjet! Man kan ikke tage
tøjet af og sige: ‟Jeg har frihed‟, det er ikke sådan.
V: Jeg synes ikke det ser flot ud.
L: Det er klamt, faktisk, at kigge på andres kroppe.
Int: Hvad siger du?
K: Det er klamt at kigge på andres kroppe.
V: Det er noget de har for sig selv, vi skal ikke - for eksempel det her billede,
det har jeg set mange steder, de viser det bare for, ad, for fjernsynet, det er
sådan noget pinligt noget.
Int: Altså, det her billede er pinligt eller sådan?
V: Ja.
Int: Men det er ikke et billede af frihed for jer?
K: Nej, frihed er ikke tøj.
L: Jeg vil tro når man har tøj på, så er det mere respekt for andre. Når jeg skal
ud på gaden – og for eksempel én, han er nøgen, hvordan skal jeg stå? Nej,
nej, det kan jeg ikke forestille mig. Frihed har ikke noget med tøj at gøre, men
det er der mange mennesker der tror”.
I interviewet positioneres K, L og V som dem der ser på et af den
majoriserede, danske offentligheds billeder. De kender koderne
billedet betjener sig af: afklædtheden som et tegn på frihed.
Menneskekæden som tegn på at man ”bare” kan komme og være
med. Men det er et fællesskab for de nøgne? Kvinderne her synes
at føle sig fremmede over for nøgenheden. Som L siger om at
møde en nøgen mand på gaden: ”Hvordan skal jeg stå?” Det er
98