Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

af den anden. Jeg investerer i denne forskel for at blive i stand til at tale om
nogle nuancer og nogle forskelle i erfaring som jeg vurderer ikke bør
overses, når man arbejder med forskelle som i udpræget grad distribueres
visuelt og i kroppe.
SPROGET OG DE ANDRE FORMER FOR BETYDNING
Den skitserede position rejser mindst eet epistemologisk spørgsmål i
et projekt som dette, som i så høj grad gør brug af sproget. Hvordan omtale
og beskrive andre betydningsdannelser end dem der er sproglige? Butler
(1993) forfalder ind imellem til at bruge denne problematik som argument
for at det diskursive er det betydende. I det øjeblik vi adresserer noget,
positionerer vi det. Og idet vi positionerer det, konstruerer vi det. Det
adresserede vil ”i kraft af at være positioneret blive en effekt af netop den
positionering” 4 (Butler 1993: 5-6). Med denne tankerække sætter man sig
ud over hønen-og-ægget og beslutter hvad der kommer først: det gør
adresseringen. Dermed sætter Butler et subjekt der konstruerer verden ved
at positionere den. En logisk argumentation på semiotiske præmisser kan
måske ikke effektivt tilbagevise en antagelse om at der findes
betydningsdannelser der ikke fungerer i henhold til disse præmisser.
Søndergaard skriver (1999: 5) i en diskussion af muligheden for en
”prædiskursiv” virkelighed, at nogle poststrukturalister mener at det godt
kan være at der findes elementer som har ”effekter uden for vores
konstruktioner af deres mening” 5 . Men uanset hvad, tilføjer hun, vil ”disse
fænomener altid også være diskursivt medieret”. Hvorfor egentlig det?
Hvorfor skulle de diskursivt medierede betydninger lige akkurat dække
præcis de samme dimensioner af den levede erfaring som betydninger der
medieres på anden vis?
Spørgsmålet er om fænomener bliver diskursive af at blive tilnærmet
i sproget? Denne afhandling bygger på den antagelse at det ikke er tilfældet.
Selvom man ikke hævder at den materielle virkelighed ligger derude og
venter på at få beskrevet sin iboende sandhed (af et sprog der blot
repræsenterer denne sandhed), behøver man ikke at mene at sproget er en
kødhakkemaskine som giver alt det kommer i berøring med sin egen
konsistens. Den levede erfaring er en del af et rum som er præget af en vis
materiel og kropslig konstans. En lugt kan for eksempel genkendes et
bestemt sted med ugers mellemrum, fordi hverken kroppen eller rummet
4 Min oversættelse fra engelsk
5 Min oversættelse fra engelsk
37