Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

liver i reklamen en garant mod en lurende løssluppenhed og
obskønitet. Altså, menneskekæden er organiseret i henhold til den
mest anerkendte måde at organisere seksuelle relationer på –
nemlig mand/kvinde. Og det sikrer ro og orden på trods af at disse
mennesker ikke har en trevl på kroppen. Det siger noget om hvor
meget ro og orden den heteroseksuelle relation konnoterer. Og så
siger det noget om hvor lidt sex nøgenhed i sig selv konnoterer.
Som jeg snart vil vise, kan billeder imidlertid have seksuelle
og erotiske dimensioner som ikke kanaliseres på et konnotativt
niveau. Med almindelig adgang i offentligheden til fotografier af
mennesker der har kønslig omgang med sig selv og andre – ethvert
barn kan se dem i landets kiosker og supermarkeder – skal der
mere end nøgenhed til før et billede afkodes som erotisk eller
pornografisk. Det er imidlertid ikke ensbetydende med at det ikke
giver erotiske eller pornografiske oplevelser, eller at det ikke
kommer i berøring med seksuelle kropslige erfaringer. For én ting
er afkodningen af et givet billede. Noget andet er spejlingen ind i
de fremstillede sanseerfaringer. Og dermed er vi kommet i berøring
med den anden analytiske tilgang til billeder som jeg vil præsentere
her.
MIMETISK BETRAGTNING
Den semiotiske tilgang til billedet opererer med billedets
betydninger som noget der opstår gennem en henvisning til noget
som ikke er i billedet: Ved at vise tegn vi kender betydningen af i
forvejen, ved at trække på koder der fungerer i billedets kontekst,
kan billedet blive meningsfuldt som repræsentation af
betydningsmuligheder der først og fremmest er etableret
andetsteds. Det vi ser i reklamen, betragtes som en gentagelse af
noget vi har set før. Dette semiotiske perspektiv har derfor også
den konsekvens at billedet på sin vis opfattes som uægte eller
uoriginalt. Reklamen for „Den levende avis‟ giver betragteren en
række tegn på at det er en god dag ved stranden, men det er det jo
ikke for betragteren af den grund.
Eller er det? Det andet perspektiv på billedanalyse jeg vil
præsentere, er ikke analytisk i den forstand at det afdækker en
„bagvedliggende‟ mening. Det udpeger derimod det jeg vil kalde
billedets mimetiske dimensioner i kraft af netop det der er synligt,
det der er givet i billedfladen. Perspektivet er kraftigt inspireret af
Walther Benjamins tekster (1985, 1936 / 1994) om visualitet og
erfaring (cf. også Susan Buck-Morss 1994). Det handler om at
billeder i meget varierende omfang, og på forskellige måder,
indgår i en spejlingsrelation med betragteren. Med spejling mener
94