Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

tilfælde blevet indskrænket til hvad der angår decideret samleje,
den er i andre tilfælde ikke længere noget kvinden reelt kan ’pryde’
sig med, for hun har den ikke. Men det er ikke sikkert omverdenen
ved det eller kan se det. Her bliver det interessant hvordan den
kropslige fremtoning i den rumlige socialitet viser sig at være langt
fra entydig i sin fortælling om personens måde at tackle sin
seksualitet.
Alle de 6 kvinder der fortæller om kæresteforhold i
materialet, har haft en eller anden form for fysisk, erotisk kontakt
med deres kærester. Z og Ø fastholder imidlertid begge en seksuel
uskyld i snæver forstand. De har ikke sex med deres kæreste. Z
fordi ”det gør muslimer ikke”, Ø fordi hun vurderer det ville
spolere hendes chancer for at blive gift. De har begge ret meget
kontakt med jævnaldrende mænd og en del bevægelsesfrihed i det
offentlige rum. De går begge klædt på måder der ligger inden for
det normaldanske. Z dog med et tørklæde bundet i nakken, men
altid med sine rimeligt tætsiddende bukser, Ø måske lidt mere
stramt og sexet end normalen. De er begge muslimer ligesom D og
Y, som imidlertid lever uden deres seksuelle uskyld. Y
forekommer nu at være den der går mest op i sin religion. Hun går
på koranskole og sørger for at bede fem gange om dagen. Hun er
også påpasselig med sin påklædning fordi hun grundlæggende ikke
mener man kan være en god muslimsk kvinde og gå uden tørklæde
eller i stramt støj. Så hun har tørklædet bundet under hagen, og
tøjet strammer aldrig. D går klædt inden for danske normer,
undtagen ved højtiderne, så ifører hun sig også tørklæde og løst tøj
og går i moskeen. Disse i og for sig banale iagttagelser omkring
forholdet mellem kvindernes intime, seksuelle praksis og deres
påklædning er i afhandlingens perspektiv interessante som andet
end nyfigne konstateringer af at muslimske kvinder virkelig kan
være nogle værre nogle uden at man kan se det. Det er for det
første interessant på baggrund af de beskrivelser der hidtil er blevet
udfoldet af hvilken stor opmærksomhed der er omkring de
pågældende kvinders fremtoning i det offentlige rum, fordi
påklædningen faktisk både af de unge mænd, forældregenerationen
og af den majoriserede offentlighed betragtes som meget
udtryksfuld hvad angår netop kvindernes seksuelle praksis og dertil
knyttede ærbarhed. Den flertydighed det præsenterede materiale
indikerer, er imidlertid ikke en udtryksløshed. Den er derimod så
vidt jeg kan se, både en effekt af de mange blikke disse kvinder
berøres af, og en dimension af den posttraditionelle positionering
som de møder de mange blikke med. Det er et perspektiv som vil
blive udfoldet i 10. kapitel om ’kroppe i mange rum’.
237