Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Prieur peger på hvordan forandringer i familiær status har betydning<br />
for hvordan individet kan udfolde sig i forhold til de forskellige<br />
komponenter. Hun nævner f.eks. hvordan det at blive gift, for en ung<br />
kvinde <strong>med</strong> <strong>indvandrerbaggrund</strong> i Norge, kan få ret stor betydning for<br />
hendes muligheder for at færdes uden for hjemmet <strong>og</strong> f.eks. tage en<br />
uddannelse eller have et arbejde (Prieur 2004: 53). Den forandrede<br />
familiære status går således ind <strong>og</strong> skaber muligheder for forandring hvad<br />
angår flere af de komponenter der giver en acceptabel <strong>og</strong> genkendelig<br />
kønnethed i den konkrete kontekst. Dorthe Staunæs (2004: 186) iagttager<br />
blandt de skolepiger hun følger, en tendens til at som de bliver ældre, <strong>og</strong><br />
bevæger sig længere <strong>og</strong> længere ind i ‟ungdommen‟, bliver normen for<br />
selvfremførelse mere <strong>og</strong> mere ”sexualiseret”, til forskel fra i barndommen.<br />
Dette får som konsekvens at n<strong>og</strong>le af dem der før var fuldt accepterede som<br />
‟piger‟, glider ud i periferien af gruppen fordi de ikke kan fremføre den<br />
‟rigtige‟, sexualiserede unge kvinde. Forskellige aldre forudsætter altså<br />
forskellige praksisser hvad angår denne komponent. Når de samme<br />
individer bliver 70 år er der, hvis man skulle tage udgangspunkt i normerne<br />
i samfundet i dag, en sandsynlighed for at den vældigt sexualiserede<br />
selvfremførelse igen vil blive betragtet om uacceptabel <strong>og</strong> svært<br />
genkendelig.<br />
Kaya Silverman giver i The Threshold of the Visible World (1996) et<br />
eksempel på hvordan etnificeret forskellighed <strong>og</strong> tilhørsforhold til bestemte<br />
kulturkredse <strong>og</strong>så spiller ind i konstruktionen af køn. I 1960 fot<strong>og</strong>raferer en<br />
fransk soldat, på vegne af de franske koloniautoriteter i Algeriet, n<strong>og</strong>le<br />
borgere i Algeriet i forbindelse <strong>med</strong> en politisag. Heriblandt er n<strong>og</strong>le<br />
<strong>kvinder</strong> som aldrig før har vist sig offentligt uden at deres ansigt var<br />
tildækket af et slør. De fot<strong>og</strong>raferes imidlertid uden slør, de franske<br />
autoriteter kræver dette for identifikation. Silverman bemærker at <strong>kvinder</strong>ne<br />
her<strong>med</strong> ikke blot indrulleres i en vestlig forståelse af individuel<br />
identifikation gennem det blottede ansigt, men <strong>og</strong>så overføres til en vestlig<br />
form før kønslig differentiering <strong>og</strong> en vestlig forståelse af kvindelighed der<br />
etableres i kraft af en kropslig synlighed(Silverman 1996: 147-148). I den<br />
algeriske kultur er det derimod på dette tidspunkt tilsløretheden som giver<br />
anledning til genkendelighed som kvinde i det offentlige rum. Blikket på<br />
‟den Frem<strong>med</strong>e‟, som materialiseres af kameraet, bliver et blik som <strong>og</strong>så<br />
trækker en kulturelt specifik form for kønslig differentiering <strong>med</strong> sig. Og<br />
igen kan man tale om at et bestemt ideal for kønskonstruktion indgår i en<br />
62
Change language