Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

sexethed forekommer E’s påklædning alligevel distanceret fra den
respektable femininitet. Ved det individuelle interview bærer hun
stramme cowboybukser, og hendes nedringede bluse sidder tæt, så
hendes brysters form fremhæves gennem tøjet. Da jeg spørger
hende hvad hun fortæller med sit tøj, finder hun at det er et svært
spørgsmål. Efter lidt betænkningstid siger hun imidlertid:
E: ”Ej, selvfølgelig vil jeg ikke have at når folk de kigger: ’Ej, hun har
mærkeligt tøj på’. [...] Jeg vil altid gerne have at folk de skal tro: ’Okay, hun
har pænt tøj på’ [...] Jeg vil ikke være en af dem der sådan - når folk kigger
[siger de]: ’Prøv lige at se hvad hun har på, ej, hvor mærkeligt’....”
Igen prioriteres det umærkelige, men for hvilket blik? Hvilke
former for samspil understøtter E med sin påklædning?
Jeg spørger E hvordan hun tror hun bliver set, og E fortæller
at der faktisk er ”mange der kan finde på sådan at kigge rigtigt
mærkeligt”. Jeg spørger hvem der gør det:
E: ”Det ved jeg ikke, men det oplever jeg tit når jeg f.eks. er [ i Å-bydelen], de
udenlandske piger...
Int: De andre udenlandske piger, de kigger sådan?
E: Ja, det sådan, de kigger sådan rigtigt mærkeligt: ’Ej, prøv lige at se hvad
hun har på’. Jeg forstår ikke hvorfor de gør det...”
Det er ikke i de ’udenlandske pigers’ øjne at E er umærkelig, i
hvert fald ikke i den bydel hun henviser til hvor der er mange
beboere med indvandrerbaggrund. I det hele taget harmonerer
hendes fremtoning, stramt tøj som afslører kropsformer og løst hår,
ikke med normerne for ”den ordentlige pige” som er indkredset i
det foregående.
I 6.kapitel blev nogle af E’s fortællinger om hendes
relationer til jævnaldrene mænd gengivet, og her fremgik det at
hun i høj grad tiltrak sig mændenes opmærksomhed med sit
udseende. Så hendes fremtoning synes at være befordrende i
bestemte erotiserede, flirtende samspil med mænd.
I forhold til etniske danskere må man konstatere at
komponenterne, bukser, bluser osv. i E’s påklædning er helt
normale for store dele af den danske befolkning, og stramheden i
tøjet og brugen af makeup korresponderer med modestrømninger
som også præger ’danske’ ungdomskulturer. Alligevel bevæger E
sig muligvis på kanten af det ’normale’ i et majoriseret perspektiv.
Jeg bemærker dette fordi E med sit udseende tilhører en gruppe
unge indvandrerkvinder som jeg en del gange er blevet spurgt ud
om i forbindelse med dette projekt. Det er en gruppe som går
meget sexet klædt, de bærer stramtsiddende tøj som fremhæver
deres kropsformer. De bruger også en tydelig og gennemført
makeup. Spørgsmålene kommer fra etniske danskere som har svært
ved at forstå hvad de ’vil’ med denne påklædning der da ’er for
259