Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

yg og sådan noget, ikke. Sådan en person vil jeg gerne have, en forstående fyr
som accepterer min tankegang. Og det kan – det kan godt være han prøver i
starten og siger: ’Jamen, selvfølgelig må du gøre dit, og selvfølgelig må du
gøre dat og bla, bla, bla’, men så når vi endelig bliver gift: ’Nej, det må du
ikke, bla, bla’, så begynder han rigtig at bestemme, så forandrer han sig lidt,
det er der også nogen der gør. Fordi, bare for - bare for at kunne komme ind på
personen og imponere personen siger man at man er sådan og sådan, men
øhm, det finder man jo også hurtigt ud af. Jeg har været igennem - jeg har
været troforlovet, øhh, med en person fra min fars familie. Det var ikke sådan,
det var ikke en person jeg var helt vildt forelsket i. Min far syntes - han lagde
et godt ord ind for ham, han sagde han var rigtig flink og: ’Han vil gerne have
dig, og han synes du er smuk og bla, bla, bla’. Så bliver man sådan: ’Okay,
synes han det om mig?’ og så sagde jeg: ’Okay, men jeg vil gerne introduceres
for ham, jeg vil gerne prøve og sådan’. Og så i starten siger han: ’Jamen, du
må godt læse, og du må godt gøre dit, og du må godt gøre dat’, men så, efter at
jeg havde lært ham at kende i en 3 – 4 måneder, så begynder han så at ændre
holdninger, og det kunne jeg så ikke leve med. Det kunne jeg ikke lide”.
Igen er det bemærkelsesværdigt hvilket scenarium F taler op
imod som det hun vil undgå. Også for F synes det at være en reel
mulighed at hvis en ægtemand vil bestemme over hende, så
kommer han til det. Efter ægteskabet er indgået, synes bordet at
fange hvis manden har skjult sin egentlige intention om at
bestemme. Og det handler både om at bestemme omfanget af F’s
bevægelsesfrihed i forhold til arbejdsmarkedet: må hun læse
videre? må hun tage på kursus? og om hvilke muligheder deres
pigebørn skal have for at deltage i lejrskoler, studieture osv. ”En
forstående fyr som accepterer min tankegang”, er ikke noget der
kommer af sig selv, og F har personlig erfaring med at en ung
mand har ændret indstilling undervejs. Så hun har et problem der
minder om Ø’s: Hvordan kan hun stole på de unge mænd?
Ligesom M i 6. kapitel med harme fortalte om at de unge mænd
ofte delte holdninger med forældregenerationen hvad angår
kønspositioner, fremhæver F at ”også unge fyre” mener at kvinder
og piger skal have særlige begrænsninger i deres aktiviteter uden
for hjemmet. F fortæller videre om sin forlovedes holdninger på
det punkt da det kom til stykket:
Int: Hvordan ændrede han holdninger?
F: Det er sådan: ’En pige hun skal altså være hjemme, en pige hun – eller en
kone - hun skal være hjemme, og hun behøver ikke at have et job, fordi jeg
skal nok klare arbejdet og bla, bla, bla’. Og det er jo sådan: Jeg skal jo have et
job og skal jo læse videre. Og det siger han: ’Ej, det - hvorfor, hvorfor skal du
det? Og når jeg kan klare det hele og sådan noget, så behøver du ikke - du skal
være derhjemme og passe børnene og lave mad til mig og la la la’. [Hun
griner]. Sådan noget – så siger jeg: ’Jamen, hvorfor, det er jo ikke godt, det vil
jeg da ikke’. ’Jamen, det er jo kun godt for dig at jeg gør det. Jeg gør det for
din skyld, for at du skal have det godt. Hvad fanden skal du lave ude på
233