Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

jeg har snakket med, ikke forstår sig selv som fuldgyldige medlemmer af en
sådan gruppe.
Den minoriserede position tilnærmes derfor i dette projekt som en
kompleks størrelse som kan se meget forskellig ud alt efter hvorfra den
anskues – fra en majoriseret eller en minoriseret position. Den antages kun
med varsomhed at kunne knyttes til et begreb om etnicitet. Faktisk
forekommer det langt enklere at bruge den etniske markør i traditionel
forstand om den majoriserede position der skrives frem i denne afhandling.
Det skal tilføjes at jeg ikke i særlig grad har spurgt ind til etniske
tilhørsforhold, fordi jeg har bestræbt mig på at holde interviewene åbne for
de tilhørsforhold respondenterne selv bringer på bane. Det vil jeg diskutere
i kapitel 3. Et ærinde med at operere med et begreb om den minoriserede
position skal være at fremstille positionens effekter og dens kompleksitet.
Bestræbelsen er at give plads for detaljerne, det specifikke og mulighed for
indlevelse i denne position.
ETNIFICERET OG ‟RACIALISERET‟ FORSKEL
Hvordan så forholde mig til ‟etniske‟ forskelle i dette projekt? Jeg
har indtil nu peget på hvordan jeg kan siges at have ‟underspillet‟ det
‟etniske perspektiv‟ i arbejdet med projektet. Jeg spørger ikke specifikt ind
til etnisk tilhørsforhold, jeg anonymiserer blandt andet mine respondenter
ved ikke at angive deres førsteland, jeg søger at undgå at forudsætte deres
‟oprindelse‟. Det handler dels om at etnicitetsbegrebet deltager i
‟kulturaliseringen‟ af indvandrerproblematikker, hvorved den kulturelle
baggrund, dvs. den kultur der antages at være fremherskende i deres
førstelande, bliver den linse man forstår indvandrere igennem (Prieur
2004). Og dels om det forhold at etnicitetsbegrebet danner grundlag for den
bevægelse, ved differentieringen af mennesker, at man henviser til noget
bagvedliggende, ‟kulturen‟, for at forklare en aktuel forskelsbehandling.
Således bruges begrebet i mine øjne ofte til at tilsløre hvad jeg i første
omgang vil kalde ‟racisme‟. Det handler om at etnicitetsbegrebet
understøtter en diskurs som tilbyder acceptable, kulturelle forklaringer på
forskelsbehandling, som ikke desto mindre kan være afstedkommet af et
anderledes udseende, slet og ret. Det kan altså lige så vel være visuel
fremmedhed eller visuel stereotypificering der er ansatsen til
forskelsbehandlingen, hvorimod en regulær afstandtagen til den etniske
baggrund indebærer en viden som jeg betvivler nødvendigvis er til stede i
dagligdagen. Denne vinkel er også inspireret af det mimetiske perspektiv.
51