Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

Aleksandra Ålund (1997: 13) påpeger fra en lidt anden vinkel, at
brugen af etnicitetsordet – i det mindste i den svenske offentlighed –
trækker i retning af hvad man kan kalde ”racialisering” 8 . Et ‟racialiseret‟
samfund har man, skriver hun, når:
”both ”we” and ”the Others” are constructed as biologically self-reproducing social
collectives with distinct histories and unique, distinguishing characteristics. These
special features are understood as given by nature, and they assume the function of
designating difference. Thus both ”we” and ”the Others” posess certain organic marks
distinguishing us in ways that may not be visible or measurable. The features assumed
to constitute difference – biological or cultural signs, traces, and markers – set limits to
what ”the Others” can become. The symbolic marking of divergence becomes a fact
preventing ”them” from being achieving equal status with ”us”...”
Hvor etnicitetsbegrebet altså kan siges at henvise til ”et kulturelt
slægtskab” og tilstedeværelsen af nogle strukturelle og materielle forhold,
som genererer en gruppe med specifikke sociale mønstre og en eller anden
grad af politisk signifikans (Ålund 1997), synes den racialiserede
gruppedannelse at være et spørgsmål om natur! Kulturskabt natur kunne
man sige, med Taussig. Mærker på organismen, biologiske og kulturelle
tegn som afstedkommer et ‟vi‟ og ‟de Andre‟. Mens etnicitetsbegrebet altså
diskursivt opererer på den ‟kulturelle‟ side af en modsætning mellem natur
og kultur, har det tendens til i praksis at deltage i – og dække over - en
naturalisering af bestemte former for forskel.
Samtidig med at jeg således forholder mig meget kritisk til
etnicitetsbegrebet, har det imidlertid reel betydning for det felt dette projekt
arbejder med. Som det fremgår af kapitel 1 viser anden forskning blandt
unge med indvandrerbaggrund i Skandinavien at spørgsmålet om etnicitet
netop reaktualiseres på forskellig vis i ungdomsårene. Der findes også
beretninger om etnisk identificering i mit materiale som selvfølgelig er af
interesse. Mit valg er, inspireret af blandt andre Ålund (1997) og Staunæs
(2004), at arbejde med begreber om ‟etnificeret‟ og ‟racialiseret‟ forskel for
at kunne arbejde analytisk med disse aspekter af mine respondenters
situation.
Desuden ser jeg etnificeret og ‟racialiseret‟ forskellighed som netop
aspekter af identitetsdannelser, som gennemskæres og forstyrres af andre
former for forskel så som alder, køn, stil, klasse, religiøsitet osv. De må
8 Min oversættelse fra det engelske ”racialization”. Hun henviser til Miles, Robert
(1993): ”Rasismen som historiskt fenomen” in Indvandrere och Minoriteter nr. 1/93, p.
79-80 .
52