Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

Der synes at være en skamfuldhed involveret som netop
fungerer i kraft af kvindernes egen anerkendelse af
positioneringens relevans. Skeggs (2001: 123) citerer Bartky for
denne beskrivelse af skam: ”Shame requires the recognition that I
am, in some important sense, as I am seen to be” 1
. Luderfiguren
spejles ind i kvindernes tilstedeværelse idet de selv principielt
anerkender dens berettigelse. Dette kan hænge sammen med flere
faktorer som vil blive undersøgt i dette og det kommende kapitel.
Dels synes mødet med mændenes blikke at være præget af en
åbenhed over for hvad de ser, fordi de interesserer sig for – og
nyder – visse former for samvær og samspil med unge mænd. Dels
synes luderfiguren at være en del af en bredere ramme for
betydningsdannelse som også forældregenerationen er en del af, og
som skelner ganske skarpt mellem den ‟ordentlige‟ pige eller
kvinde som bliver genstand for en positivt, anerkendende
genkendelse, og så luderen som er den nedvurderede, skadelige,
men tydeligvis også vældigt genkendelige kvinde.
Mange af kvinderne der har deltaget i dette projekt, tegner i
deres fortællinger omridset af mindre ‟samfund‟ i samfundet som
de er omfattet af, og hvor opmærksomheden omkring hvorvidt de
er ordentlige eller ludere, forekommer så omfattende at man kan
spørge sig selv om disse små ‟samfund‟ blandt andet konstitueres
gennem denne fælles interesse. Det vil jeg vende tilbage til i
kapitel 7. Her vil jeg i første omgang konstatere at luderfiguren,
som modbillede til den ordentlige kvindelighed, synes at være en
integreret del af de rumlige socialiteter som disse kvinder er
positioneret indenfor – den er absolut velkendt. Ubehaget
indtræffer, for J og M, idet dette billede spejles ind i deres krop.
Skeggs (2001: 123) skriver videre om skam:
”Shame involves a recognition of the judgements of others and
awareness of social norms: one measures oneself against the standards
established by others”
Det er vigtigt at lægge til at disse standarder i dette tilfælde
indebærer en nedvurdering af J og M‟s aktuelle tilstedeværelse i
det offentlige rum. Silverman (1996: 20) hævder at ingen kan
holde ud at være fuldt og helt i et billede der ikke er elskeligt
(”lovable”). Den form for sethed de finder sig i, ‟splitter‟ deres
selv-følelse mellem det ordentlige og det ”ulækre”, det ”platte”. De
føler skam. Blandt andet.
M udtrykker også vrede over de unge mænds opførsel, og
gennem sammenligningen med mændene i hendes førsteland
1 Skeggs refererer til Bartky, S.L. (1990): Femininity and Domination: Studies
in the Phenomenology of Oppression. London: Routledge
142