Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

forskellige fysiske rum: 1) Gaderum (gader, butikker, offentlig transport,
cafeer m.m.): racisme, rygter, kønnet chikane, kønnet flirt, udseende; 2)
Institutionelle rum (arbejde og uddannelse); 3) Fortællinger om
‟samfundet‟; 4) Privat: forældre; 5) Privat: venner; 6) Parforhold aktuelt; 7)
Parforhold: fremtidsudsigterne. Denne opdeling gav selvfølgelig også
anledning til overlap, men det er ikke problematisk, snarere produktivt.
Tematiseringen skete jo for at skabe overblik, men formålet med
forskningen er at opspore og sandsynliggøre forbindelseslinier.
Med disse kategorier gennemlæste jeg resten af interviewene og
udfærdigede analyserende beskrivelser af hver enkelt respondents udsagn
om alle temaerne. I den forbindelse lagde jeg vægt på at udsagnenes
kontekst blev bevaret og medreflekteret i disse foreløbige analyser. I
afhandlingen er fortællingerne imidlertid indimellem ‟delt op‟ igen, således
at en persons fortællinger gengives som flere forskellige anonymiserede
personers. Det sker netop af hensyn til anonymiseringen, og fordi det
vigtige for undersøgelsen ikke så meget er en ‟persontegning‟ i maksimal
bredde, men en ‟positionstegning‟ knyttet til situationer og diskursive
kontekster.
Den videre analyse bestod i at begynde at opspore forbindelseslinier
både mellem forskellige respondenters beretninger og mellem forskellige
dimensioner i den enkeltes beretninger. Det skete med spørgsmål som:
Hvilke korrespondenser kan jeg analysere frem? Hvad bærer disse
korrespondenser? Er det fordi de tager afsæt i det samme fysiske rum? Er
det fordi de trækker på de samme diskurser? Er det fordi der er træk ved de
beskrevne oplevelser der synes at belyse hinanden? Generelt har jeg været
interesseret i hvordan konkrete, situerede oplevelser forbinder sig til
generaliserede standpunkter og positioner. Og hvordan situationer man har
oplevet, knyttes an til hvad man oplever, og hvad man forventer eller håber
at opleve fremover. Endelig havde jeg i denne udspørgning af materialet en
særlig opmærksomhed omkring hvordan forskellige former for sethed
spillede ind – både hvad angik oplevede situationer og diskursive
positioner.
En fare ved dette sidstnævnte fokus i analysen er at mit
interviewfokus på sethed skaber respondenternes fokus på sethed, som igen
former analysens fund af sethed, og endelig forskningens konklusion der
har sethed som et omdrejningspunkt. Afhandlingen bygger på den
vurdering at de visuelle perspektiver giver værdifulde bidrag til
udforskningen af unge kvindelige indvandrere. Samtidig er bestræbelsen at
86