Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

Et ligeværdigt magtforhold og en ligelig arbejdsfordeling
skitserer Ø som afgørende dimensioner ved det ægteskab hun
ønsker sig. I hendes fortælling ligger imidlertid forventningen om,
at det ikke kommer af sig selv. Hun synes at forvente diskussioner
og at skulle forsvare sine valg, hvad angår kærester før ægteskabet,
over for en evt. ægtemand. Og så er der en grænse for hende ved
det at gå i seng med en kæreste. Det taler hun ikke om at gøre
selvom hun ”ved” at de unge mænd gør det før de bliver gift. Her
synes hun at vurdere at forhandlingsmulighederne hører op. Hvis
hun gør det, mister hun muligheden for at blive gift, vurderer hun.
Eller blive gift med en mand der respekterer hende, måske, med
fortællingen ovenfor om det ægteskab hvor kvinden ikke måtte
noget, som skrækscenarium.
FÆDRE OG DØTRE: OM AT ØNSKE SIG EN ANDEN
SLAGS MAND
F har også den overvejelse omkring et evt. fremtidigt
ægteskab at hun må finde en mand der ikke vil bestemme over
hende. Og hun vurderer det til at være en overhængende mulighed
at finde det modsatte, hvis hun ikke passer på. Jeg spurgte hende
hvad hun tænkte omkring at blive gift og stifte familie og den
slags:
F: ”Jeg har det bare sådan at, når jeg tænker på det, det virker så stort det hele,
altså sådan, gifte sig og alt det der, også fordi at øhm, de fyre eller de arabere
– jeg vil ikke have sådan en arabermand der – bare skal være ligesom min far
f.eks., sådan: ’Sådan er det bare, og sådan skal det være og bla, bla’. Sådan en
der skal bestemme over mig, det vil jeg ikke. Fordi der er mange der er sådan.
Der er sådan – også unge fyre - som snakker med een: ’Jamen, en pige hun
skal være derhjemme, og en pige hun må ikke tage med på lejr, en pige hun
har kun sit hjem og sin mand, og det siger Koranen og sådan noget’. Og det
gider jeg ikke. Jeg vil gerne have en mand der er sådan lidt mere åben og godt
kan lide at hans dame også er sådan; en åben person der går ud. Jeg vil ikke
sådan – selvfølgelig skal jeg fortælle ham: ’Nåh, men nu går jeg ud og sådan
noget’. Selvfølgelig skal han ikke være sådan en: ’Hvor har du været?’, altså
sådan en der ikke ved hvor jeg er. Selvfølgelig skal han vide nogle ting om
mig, men alligevel, jeg kunne godt tænke mig sådan at det ikke - det er bare
ikke et problem for ham, hvis jeg kom hjem og sagde: ’Jamen, jeg skal på
kursus med min skole, og jeg skal være væk i tre dage’. Det skulle ikke være
et problem for ham: ’Nej, det må du ikke og...’ Sådan, det kunne jeg godt
tænke mig hos en person. Også at mine børn ikke blev, altså, også at mine
børn de vil kunne få det godt, fordi jeg lever jo her i Danmark. Jeg vil gerne
indrette mig, altså jeg sy – jeg føler ikke selv at der er noget problem i at en
pige på 7 år tager med på folkeskolelejr, f.eks. Eller så når hun bliver ældre, så
får vi selvfølgelig opdraget hende ordentligt og alt muligt. Og hun forstår også
at hun har et ansvar og hun har en samvittighed, så også når hun tager på lejr –
eller sko – studietur, så ved hun også godt at hun ikke må lave noget bag vores
232