Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

der kører derhen [...] der er så mange udlændinge i!” Hun fortæller
videre at hun ikke kan ”fordrage” denne specifikke buslinie. Der er
”alt for mange udlændinge, og især fyre, så står de bag i bussen og
så... jeg er mange gange blevet sådan irriteret i den bus faktisk”. Da
jeg spørger ind til hvad fyrene siger, fortæller kvinderne i munden
på hinanden at det er ”indirekte”: ”Man ved godt de siger: ”aj, hvor
noget smukt hår‟”, eller ‟prøv lige at checke hende ud‟ eller et eller
andet...”. Det kan forekomme besynderligt at hvad der umiddelbart
lyder som flirt og komplimenter bliver beskrevet som så
ubehageligt og frustrerende som det er tilfældet her. Men når man
spørger ind til denne form for relationer, tegner der sig et omrids af
en kompleks dynamik kønnene imellem, en dynamik som jeg
senere fandt ud af at en stor del af de kvinder jeg talte med, har
oplevet at blive en del af i en eller anden form. M fortæller:
M: “..det er hurtigt det der - man vil ikke have de skal tro at man er -
man er en eller anden pige som bare er løs på tråden [...] Mange af drengene,
ikke, bare det at se på dig, så tror de bare, okay, du er løs på tråden, eller et
eller andet. De bedømmer SÅ hurtigt, drengene her, udenlandske drenge, de er
så hurtige til at bedømme pigerne, det er bare sådan, okay, så det var sådan...
alle [X-kvarterets] piger de er ludere, og alle piger i [Y-kvarteret], ikke, de er
ude til klokken 12, og alle piger i [Z-kvarteret], de er... Det er virkelig sådan,
der er een ting, hvis du siger du kommer fra [X-kvarteret]: ‟Nåh, det er derude
hvor I må så mange ting, og det er derude hvor I aldrig er hjemme‟ – ‟nej, det
er ikke lige dér!‟” (Alle de tre nævnte boligområder, X, Y og Z, har en
signifikant andel af beboere med indvandrerbaggrund).
M giver her nogle bud på hvad det er for nogle
grundantagelser de unge mænd spiller ud mod de unge kvinder der
færdes i det offentlige rum. Det de ”bedømmer” ved unge kvinder
fra de kvarterer der remses op, er knyttet til hvor de befinder sig
hvornår, og hvad de ”må”. Kvinderne dømmes således på at ”de er
ude til klokken 12”, de ”må så mange ting”, og de ”er aldrig
hjemme”. Aktiviteter uden for hjemmet fremstilles i denne
beretning som værende problematiske i sig selv for en kvinde, og
de knyttes sammen med seksuel promiskuitet.
Sagt med andre ord rummer dette udsagn en beskrivelse af
hvad det vil sige at være ”løs på tråden” og være en ”luder” i den
diskurs M bliver mødt med. Sammenkoblingen mellem en
kvindefigur og en modstilling mellem rummet ‟ude‟ og rummet
‟hjemme‟ trækker på hvordan fordelingen af offentlige og private
rum traditionelt er kønnet i den heteronormative struktur (Bourdieu
1999: 43). Kvindens rette plads er derhjemme, er hun ude, er hun
‟out of place‟, hun er ”løs”. Dette er i sig selv ‟seksualiserende‟,
som vi skal se, fordi en kvinde der således er uden for familiens
sfære, kan betragtes som værende uden for kontrol – og derfor som
139