Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

More documents

Recommendations

Info

generationsspørgsmål er i fokus. Det undersøges således hvordan de unge opfatter sig selv i forhold til tidligere generationer i deres familie, til etablerede muslimske miljøer og i forhold til det norske samfund. Tilgangen er præget af et ønske om at kulturelle forskelle ikke skal have forrang i forståelsen af indvandrere, da dette kan overskygge betydningen af andre former for forskel, f.eks. køn og alder, og føre til at magtrelationer inden for kulturelle grupper overses. Identitetsaspekter behandles med fokus på processer, relationer og åbenhed over for kompleksitet. At identitet skabes i relationer er en grundantagelse i projektet: ”Hvilke identiteter andre tilskriver oss, og hvordan de møter oss på baggrund af denne identifikasjonen, har konsekvenser for hvilke ressurser vi har adgang til, både symbolsk og materielt”. I Jacobsens projekt identificeres og diskuteres 3 hovedtendenser i unge muslimers identitetsarbejde: den etniske, den privatiserede og den nypraktiserende. Den etniske form for identitetsarbejde indebærer at det religiøse er en del af en kulturel og etnisk identitet som man har med fra barndommen. Det er på baggrund af etnicitet at man diskursivt organiserer mennesker i ‟vi‟ og ‟de andre‟. Den privatiserede identitetsproces indebærer at religionen gøres til et indre anliggende som har betydning primært i private rum. Religionen er et personligt valg som den enkelte må tage, og er altså ikke en konsekvens af et tilhørsforhold til en etnisk gruppe. Den nypraktiserende position står for fremvæksten af en norsk-muslimsk identitet. Her lægges der også vægt på personligt valg og engagement, men samtidig danner religionen samlingspunkt for udadvendt arbejde i foreninger og organisationer. Her dannes komplekse identiteter på baggrund af blandt andet en distancering fra forældregenerationens traditionelle tolkninger af religion og etnicitet. Jacobsens studie rummer også et kapitel om den ”identitetstilskrivning og kategorisering” som de unge er genstand for fra det norske majoritetssamfunds side. Her handler det om oplevelsen af at blive behandlet og omtalt som anderledes. Et kapitel handler om klædedragtens betydning for de identifikationsprocesser de unge indgår i. Jacobsen fremhæver krop og klædedragt som ”symboler” som får betydning i kraft af forskellige diskurser. Ofte ses det i Jacobsens materiale at tøjet ”uttrykker sammensatte identiteter”. Mange af informanterne havde tøj der var rettet mod specifikke kontekster, f.eks. et sæt tøj til en pakistansk kontekst og et til en norsk. Andre bar det samme tøj på tværs af kontekster, hvilket ofte var ”norsk” tøj som holdt sig inden for de kulturelle 26
og religiøse kriterier for ”anstændighed”. Jacobsen beskæftiger sig også med det muslimske hovedtørklæde. Hun ser på hvordan det indgår ved ”konstituering og fremvisning” af identitet, og hvordan det ”tilskrives” mening i kraft af forskellige diskurser. Det viser sig at tørklædet forstås ret forskelligt af dem som går med det, og at det gerne har betydninger for disse som afviger fra hvordan tørklædet forstås i de vesteuropæiske majoritetsbefolkninger. Her ses det nemlig ofte som et tegn på kvinders underkastelse og undertrykkelse i en patriarkalsk struktur. Kvinderne i Jacobsens materiale taler blandt andet om at de kun med tørklædet kan ”uttrykke meg som jeg er”, at det beviser at man er muslim. I de nypraktiserendes kredse ses det også som et tegn på moralsk styrke. Studiet tydeliggør betydningen af at skelne mellem religiøsitet og etnicitet i indvandrerforskningen, og også at skelne mellem kulturelle og religiøse traditioner. Islam kommunikeres transnationalt blandt unge og blandes med andre ungdomskulturelle strømninger. Religionen forstås ikke som en etnisk religion. Den ses derimod som et alternativ til vestlig politisk og kulturel imperialisme, og nogle gange kapitalisme. Den danner basis for modstand mod diskrimination og racisme. Samtidig kan religionen bygge broer til det norske samfund ved at betone værdifællesskaber. Kvinder er ved at etablere sig inden for den norsk-muslimske tradition som meget aktive og centralt placerede tilhængere. De bruger islam som platform for kritik af traditionelle, kønsdiskriminerende praksisser, om end i et spændingsforhold til forventninger om at de som kvinder netop skal være bærere af kulturel kontinuitet og identitet. Jacobsen understreger at disse identitetsforhandlinger under alle omstændigheder må ses ud fra deres europæiske kontekst. Hun påpeger også at de processer hun beskriver, har fællestræk med processer beskrevet i andre europæiske lande. Det drejer sig om at de stereotypier de unge møder fra majoritetssamfundet, hvor de unge mænd betragtes som kriminelle typer og de unge kvinder som passive ofre, er velkendte i andre europæiske samfund. Tendensen til individualisering af religion blandt unge muslimer er også et fællestræk, ligesom tendensen til klar skelnen mellem etnisk og muslimsk identitet. Heri sporer Jacobsen i øvrigt træk som præger senmoderne identitetsprocesser generelt. Dorthe Staunæs udgav med Køn, etnicitet og skoleliv (2004) sin Ph.D.afhandling i bogform. Hendes forskningsprojekt undersøger konstruktioner af køn og etnicitet i to storkøbenhavnske 7. klasser med flere forskellige etniske grupper repræsenteret blandt eleverne. Hun præsenterer to ‟grundfortællinger‟ om den multietniske elevgruppe hun har arbejdet 27
Page 1 and 2: SPIRIT Doctoral Programme Aalborg U
Page 3: Set og overset Unge kvinder med ind
Page 6 and 7: Del 2: I DANMARK. MØDER MED FREMME
Page 8 and 9: DEL 4. KROPPE I MANGE RUM 10. KAPIT
Page 10 and 11: antagelse, at det at vandre ind i d
Page 12 and 13: udseende 1 . De former for forskell
Page 14 and 15: som bringes i spil, når denne form
Page 16 and 17: kan dominere. Målet med forskninge
Page 18 and 19: et alvorligt problem i det danske s
Page 20 and 21: man sådan - NU, altså nu er det h
Page 22 and 23: flytter sig hurtigt, så er det bar
Page 24 and 25: Forældrene er også bange for at m
Page 26 and 27: unge lever med risikoen for eksklus
Page 28 and 29: færdedes i. På grund af projektet
Page 32 and 33: med. Den ene er at deres kultur er
Page 34 and 35: Ønsket er at lave en forskning der
Page 36 and 37: mennesker som omgiver det, samt det
Page 38 and 39: Derridas greb i forhold til denne p
Page 40 and 41: anything but writing” (ibid. 158-
Page 42 and 43: har forandret sig mere end som så.
Page 44 and 45: præget af. Faktisk er det ved at v
Page 46 and 47: har man det andet. Det drejer sig o
Page 48 and 49: også valgt at afstå fra at give r
Page 50 and 51: Det bemærkelsesværdige ved hans t
Page 52 and 53: teknologier og scenarier som appell
Page 54 and 55: samfund oftest i den situation at d
Page 56 and 57: Aleksandra Ålund (1997: 13) påpeg
Page 58 and 59: Staunæs beretter hvordan det i hen
Page 60 and 61: fokus i voksenkulturen (Hebdige 197
Page 62 and 63: forskning der beskæftiger sig med
Page 64 and 65: ”Tager man individets perspektiv,
Page 66 and 67: Prieur peger på hvordan forandring
Page 68 and 69: knyttet til visuelle formationer. D
Page 70 and 71: menneskelig praksis. Den opererer m
Page 72 and 73: perspektiv. I analyserne i 4. kapit
Page 74 and 75: Det er imidlertid ud fra denne fors
Page 76 and 77: samfundet. Her handler det også om
Page 78 and 79: RESPONDENTER Undersøgelsens respon
Page 80 and 81:
majoriseret position, da min fremto
Page 82 and 83:
hvilke positioner som er nødvendig
Page 84 and 85:
var det min fornemmelse at det kunn
Page 86 and 87:
hvad angår køn, alder, etnificere
Page 88 and 89:
efterfølgende vist sig at det har
Page 90 and 91:
forskellige fysiske rum: 1) Gaderum
Page 92 and 93:
DEL 2: I DANMARK. MØDER MED FREMME
Page 94 and 95:
Jeg vil analysere reklamen for ‟D
Page 96 and 97:
Danmark at færdes afklædt på str
Page 98 and 99:
liver i reklamen en garant mod en l
Page 100 and 101:
modsiger blandt andet forestillinge
Page 102 and 103:
et meget - eller med slet intet - t
Page 104 and 105:
muligvis ville kunne mindske chance
Page 106 and 107:
der har tænkt: ”Er der fare for
Page 108 and 109:
tørklæde, holdningen til at have
Page 110 and 111:
et stort B. Skikkelsen bliver kun m
Page 112 and 113:
fremstilling: Det er i relationen t
Page 114 and 115:
forbindelse er blevet truet på liv
Page 116 and 117:
plads bliver der til menneskelig fo
Page 118 and 119:
mig, ikke; det var bare sådan: ‟
Page 120 and 121:
U: Ja [...] Vi stod bare: ‟Okay h
Page 122 and 123:
I: ”Nej det er ikke noget med at
Page 124 and 125:
Int: Men du oplever også at det va
Page 126 and 127:
T: ‟Stop det, hey!‟ I: Jeg tror
Page 128 and 129:
Int: Som fremmede? L: Udelukkende,
Page 130 and 131:
fremtoning selvfølgelig fremherske
Page 132 and 133:
Q er meget høj, muskuløst kraftig
Page 134 and 135:
M, J og F bliver også interviewet
Page 136 and 137:
afsnittets første citat. Når hun
Page 138 and 139:
været at differentiere deres oplev
Page 140 and 141:
underordning. Man kan tænke sig de
Page 142 and 143:
DEL 3. KVINDELIGE POSITIONER MELLEM
Page 144 and 145:
principielt tilgængelig for erotis
Page 146 and 147:
Der synes at være en skamfuldhed i
Page 148 and 149:
pigerne tænker om dem. På sin vis
Page 150 and 151:
dag, ja, og så gik jeg bare ud, s
Page 152 and 153:
specifikt til Mellemøsten (Pitt-Ri
Page 154 and 155:
hans kone, eller mine søstre gør,
Page 156 and 157:
eller sådan noget, for han har jo
Page 158 and 159:
kan synes som om hendes høflighed
Page 160 and 161:
afgørelse hvad det er der ‟sker
Page 162 and 163:
disse ophold ikke bare kan vælges
Page 164 and 165:
nok så korte, og selvom en stor de
Page 166 and 167:
viser det frem for at få andre ind
Page 168 and 169:
kønnene, deres optagethed også af
Page 170 and 171:
7. KAPITEL. I MØDRENES ØJNE I 6.
Page 172 and 173:
Som det fremgik af 6. kapitel har E
Page 174 and 175:
U: Nåh, øhm, en pige der passer p
Page 176 and 177:
igen”, som J kommenterer historie
Page 178 and 179:
hævde sig i forhold til de jævnal
Page 180 and 181:
E: Ja sagtens, sagtens, eller hvis
Page 182 and 183:
forskel på ungdomsgenerationen og
Page 184 and 185:
storesøsteren indtog en position i
Page 186 and 187:
tager det bare ikke særligt tungt.
Page 188 and 189:
sin normalitet som anderledes end f
Page 190 and 191:
lev i høj grad afkodet som en løs
Page 192 and 193:
U: Altså derhenne forventede lære
Page 194 and 195:
tilsvarende dansk elev. Det var og
Page 196 and 197:
med danskere” kunne give. Der er
Page 198 and 199:
og hendes bror var de eneste der va
Page 200 and 201:
P: ...Eller bare som ikke var hans
Page 202 and 203:
Sammenholdet er ikke så godt. Den
Page 204 and 205:
position i klassen som værende pr
Page 206 and 207:
S fortæller så at de samme lærer
Page 208 and 209:
ligesom at sige et eller andet, for
Page 210 and 211:
socialitet kan blive formaliseret o
Page 212 and 213:
forventer eller oplever at deres ud
Page 214 and 215:
denne norm og ønsker at deltage p
Page 216 and 217:
Samtalerne knytter i forskelligt om
Page 218 and 219:
synes jeg. Han er inde i familien,
Page 220 and 221:
definere ægteskab som eneste mulig
Page 222 and 223:
etnisk danske kæreste. Det er ikke
Page 224 and 225:
år, 17, 16, da har man da endnu mi
Page 226 and 227:
Æ: ”Altså, i Danmark der gifter
Page 228 and 229:
har gjort sådan der [...] hvor vor
Page 230 and 231:
Y fortalte om hvordan hun ser på
Page 232 and 233:
Ø: Ja, med en anden en... [...] [e
Page 234 and 235:
Alt i alt forekommer det at være e
Page 236 and 237:
Et ligeværdigt magtforhold og en l
Page 238 and 239:
arbejdsmarkedet og slide og stå op
Page 240 and 241:
F håber på en mand der har uddann
Page 242 and 243:
De to resterende kvinder der berett
Page 244 and 245:
udfoldelser, så kan han faktisk ko
Page 246 and 247:
ligestilling imellem dem. Også nå
Page 248 and 249:
DEL 5. KROPPE I MANGE RUM 10. KAPIT
Page 250 and 251:
estemte rumlige socialiteter som er
Page 252 and 253:
og i gymnasiet som institutionel ra
Page 254 and 255:
Denne tendens til at tilstræbe en
Page 256 and 257:
være ubehagelig for hende fordi de
Page 258 and 259:
en del tid på at gå i butikker og
Page 260 and 261:
K tager et forbehold for hvad ”al
Page 262 and 263:
Tørklædet og det løse tøj fremv
Page 264 and 265:
meget’. Det er en interessant for
Page 266 and 267:
dels for at argumentere for at hen
Page 268 and 269:
påklædning kan betragtes som præ
Page 270 and 271:
tydelighed i kvindernes sethedsprak
Page 272 and 273:
The PhD is divided into five parts.
Page 274 and 275:
shown that they do not want to be s
Page 276 and 277:
estemt teoretisk ramme, som er udva
Page 278 and 279:
af udseende, faglighed eller afvige
Page 280 and 281:
Bråten, Stein (1998): Kommunikasjo
Page 282 and 283:
Prieur, Annick (2002b): ”Fargens
Page 284:
Bilag 1 Illustrationer til 4. Kapit
show all

Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?