Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

principielt tilgængelig for erotiserede tilnærmelser og seksuelt
samvær. Bæreren af denne formodede ukontrollerede, kvindelige
seksualitet bedømmes negativt i drengenes diskurs – hun er en
luder.
M anerkender som fortæller for så vidt diskursens præmisser
da hun ikke anfægter det rimelige i en bebrejdelse på baggrund af
en kobling mellem f.eks. ophold uden for hjemmet og seksuel
løsagtighed, men derimod anfægter at det skulle være en sandhed
om hende eller hendes kvarter: ”nej, det er ikke lige dér!” Det
fremgår også af blandt andet et individuelt interview med M at hun
bestemt ikke ”må” alt muligt, men selv når hun laver ting hun må
for sine forældre, kan det åbenbart holdes imod hende, og andre af
de kvinder jeg taler med, at hun simpelthen ikke er derhjemme når
hun møder unge mænd i det offentlige rum.
Et bemærkelsesværdigt træk ved J og M‟s erfaringer er at de
ikke finder at den samme nedgørende bedømmelse af kvinden
finder sted i deres mere eller mindre tilfældige møder med mænd i
offentlige rum i deres førstelande:
M: ”Dernede, der siger de det på en pæn, sådan - jamen, tit på en sjov måde.
Her føler man sig - at man bliver sådan udstillet som sådan et eller andet: ’Ej,
ham der, han sagde sådan til mig, det skal han fandeme ikke have lov til’...
Int: Hvorfor det?
M: Fordi at ... det siger man bare ikke [hun taler højt] du går ikke hen til en
pige [...] Dernede... Der er det kærligt med ord, sådan, man mødes, ikke, og
man kigger på hinanden, og man sender hinanden breve og sådan noget. Her
er det bare sådan hvis du svarer ham: ‟Åh, she wants me – hvad øhh, vil du
have mit telefonnummer?‟ Altså sådan - her får de hurtigt den der, øhm,
mistanke om: ‟Du har fandeme været sammen med alle fyre, for du snakker
med mig - så har du snakket med rigtig mange fyre‟. Og så står man bare
sådan: ‟Nej, jeg har ikke snakket med nogen, ikke‟, og ‟bare fordi jeg snakker
med dig så betyder det ikke at jeg snakker med...‟ [Dernede] er det mere
sådan, en anden måde – det er måske mere sådan en måde piger gerne vil have
det, sådan en mere feminin måde; at han kigger på dig, han giver blomster,
han sender breve til dig og sådan noget, og musik. Jeg har tit - sådan noget
med at de giver sådan en kassette, ikke, og så, så hører vi de sange og sådan
noget: ‟Det er mine ord til dig‟. Eller et eller andet - her er det bare sådan: ‟Vil
du have mit nummer? eller et eller andet‟ - står man bare sådan – ‟jeg har ikke
bedt om dit nummer! – hvad fanden, ikke, hvad tror du jeg er?‟
M beskriver de unge mænds opførsel i Danmark som præget
af respektløshed. ”Du går ikke hen til en pige!” erklærer hun – men
det gør de – og de tiltaler pigerne på upassende måder, synes hun,
blandt andet beskriver hun jo hvordan de meget hurtigt tilbyder
deres telefonnummer. Den formodning at pigen ‟vil‟ noget med
den unge mand – at hun er ”løs på tråden”, som M beskriver det i
det indledende citat, forekommer overraskende for M: ”Man står
bare sådan...” Hvis hun oven i købet svarer ham når han snakker til
140