Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

Y fortalte om hvordan hun ser på ægteskabet da jeg spurgte
hende hvad hun synes der er godt ved at være kvinde i Danmark. I
første omgang svarer hun:
Y: ”At man bestemmer selv, at man ligesom er - der er mange der går - der er
mange [fra mit førsteland] der synes at det er ligesom manden der bestemmer
derhjemme...”
Men hun problematiserer konsekvenserne som denne
bestemmelsesret har for folk der er indvandret fra hendes
førsteland. For den fører til skilsmisser. Y vurderer at mange bliver
skilt fordi kvinden bestemmer derhjemme, og manden ikke vil
finde sig i det:
Y: Så mister de hinanden, men altså alle arbejder her, og alle er, hvad hedder
det, mand og kvinde de er lige. Jeg synes det er godt ved det.
Int: Men du oplever at man bliver skilt mere fordi at kvinden kan bestemme
mere?
Y: Ja.
Int: Okay.
Y: Ja, fordi de siger hele tiden: ’Vi er i Danmark, og alle er lige’ og sådan
noget. De vil have at han også skal lave mad og vaske tøj og alt det. De sagde
det ikke til ham på en rolig måde eller på en god måde, de sagde bare: ’Vask
det der’, eller: ’Tag barnet’, og sådan noget, og sådan vil de ikke have det. Jeg
kan godt forstå hvordan - fordi altså, mænd [fra mit førsteland] de har ikke
levet sådan der før. De er bare sådan konge derhjemme. Kvinden laver alt
muligt derhjemme og laver mad og skal have børnene og vaske tøj og alt det.
Men altså hvis man sagde på en rolig måde eller på en god måde altså: ’Vil du
ikke gøre det der’, eller sådan noget, tror jeg de kunne holde det ud, jeg tror de
kunne gøre det. Men de der kvinder, de gør det ikke, de siger bare: ’Vi er i
Danmark, vi bestemmer’. Jeg synes ikke det er godt.”
Y finder at kvinder har mere magt i Danmark, og fortæller at det
skaber forandringer ind i privatsfæren for folk der er indvandret fra
hendes førsteland. Det giver problemer, men Y forestiller sig at
problemerne kan klares, hvis kvinderne behandler mændene
respektfuldt samtidig med at de udfordrer mandens position som
”konge”. For det skinner igennem at hun mener at positionen skal
udfordres. Dette er endnu et eksempel i Y’s beretning på hvordan
hun beskriver at majoriserede normer trænger ind på hendes
privatsfære. Det er også et eksempel på hvordan disse normer
skaber forstyrrelser. Y oplever at forskellige kvindelige
praksisformer som oppebæres af diskurser der på nogle måder er
modstridende, eksisterer side om side i hendes liv.
Der er den konstruktion af respektabel kvindelighed som er
centreret omkring seksuel afholdenhed før ægteskabet. Og der er
konstruktionen hvor kvinder fint i et vist omfang kan have
seksuelle relationer til kærester før ægteskabet. Og når hun prøver
at redegøre for dette, kommer det derfor frem at det både er i orden
og ikke i orden at hun går i seng med sin kæreste. Set med eet blik
226