Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

nu: At blive kigget på på måder der opleves invaderende, at blive
tiltalt på en respektløs måde, at afvisninger ikke respekteres, at det
at sige at man har en mand, afføder et udenomsægteskabeligt
tilbud. I beskriver det flere gange som ”ulækkert”, og hun siger:
”Tænk, det er synd for de danske piger [...] Jeg tror de råber meget
mere ad dem”. I har også oplevet at føle sig fysisk truet:
I: ”Min veninde og mig, vi tog - du ved godt det bliver - om aftenen, det bliver
meget mørkt klokken seks og så var det klokken syv, det var sidste år […] vi
gik fra [...], ungdomsskolen, og vi gik derfra, så tog vi bussen. De [en gruppe
drenge] snakkede hele dagen, det er sådan nogen, jeg tror de brugte noget, jeg
ved ikke hvorfor, de var lidt anderledes. Vi blev bange.
Int: Altså sådan nogen stoffer af en eller anden slags?
I: Ja, ja. Det var et eller andet - de snakkede og snakkede om piger… Så
kigger de. Vi snakkede også selv da vi gik af bussen. Og det var mørkt. Så
sagde de: „Hvor skal I hen?‟ De ved godt hvor vi skal hen, for de bor tæt på
hvor hende min veninde bor. Vi løb… For de stod af samme sted, og så løb vi
alt det vi kunne. Og så grinte de selvfølgelig. Og så: „Ha ha, nåh okay, tror I vi
vil gøre jer noget?‟, sagde de så. „Hvad tror du, når vi løber?‟ sagde jeg så. Og
så: „Tror du vi gider at bruge dig‟ og sådan noget ikke, og så løber man væk.
Det gør jeg. Det gør jeg altid, også om aftenen, så løber jeg fordi der er
mørkt.”
Yvonne Mørck (1994: 26) påpeger at storbyen kan ses som
både et truende og et frisættende sted for kvinder. ”Kvinder kan
bruge storbyen til at løsrive sig fra bl.a. patriarkalske og
familiemæssige autoriteter”, skriver hun. De kvinder, hvis
beretninger bidrager til dette kapitel, kan siges at være ‟løsnet‟ fra
den normstruktur der plager dem for så vidt at de nok chikaneres
og nedværdiges i det offentlige rum, men de er der. Også uden
familiens ledsagelse. Det er imidlertid påfaldende at mange af de
fortællinger om relationer mellem kønnene i det offentlige rum
som jeg har gengivet her, udspiller sig ved et busstoppested eller i
bussen. Det er i høj grad i forbindelse med offentlig transport at de
unge kvinder jeg har talt med, føler sig dårligt behandlet.
For folk der ikke har bil eller cykel, kan den offentlige
transport ikke vælges fra hvis man vil gøre brug af samfundets
offentlige institutioner. Uddannelse, arbejde, indkøb og fornøjelser
nødvendiggør at man passerer igennem det offentlige rum. Den
offentlige transport er for disse kvinder en uafvendelig faktor i
deres indtagelse af det offentlige rum, og så er det samtidig netop
her der gives de optimale vilkår for chikane, hvilket i øvrigt også
fremgik af 5. kapitels beretninger om etnificeret og ‟racialiseret‟
chikane.
Den offentlige transport indebærer som bekendt at man tager
ophold for en kortere eller længere periode i det offentlige rum
sammen med andre der skal samme vej. Det gælder desuden at
157