Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

E: Ja sagtens, sagtens, eller hvis jeg nu fik et dårligt rygte af det, men jeg
måtte for mine forældre, så havde jeg også gjort det, for det er jeg ligeglad
med. [...] Men det er bare det at når forældrene de ikke ved hvad du gør og
sådan noget, så har de pludselig hørt noget om dig. Det ville jeg have det
meget dårligt med.
Int: ja, klart nok.
E: Jeg har det også sådan lidt, nogle gange har jeg dårlig samvittighed, jeg
laver nogle ting som mine forældre ikke ved, men de ville aldrig kunne forstå
det.
Int: Nej. Hvad kunne det være for nogle ting?
E: Altså, det med at have kærester og sådan noget, og med at ryge.
Int: Okay, ryger du?
E: Ja, og det ved mine forældre slet ikke noget om... så mange ting, men de
kan ikke forstå det, fordi... de har ikke boet her i Danmark siden de var så små
som vi, som da vi kom her til Danmark, og de har ikke den tankegang som vi
har nu.
Int: Mm, hvad er det for en tankegang?
E: F.eks. med de ting at sådan ’en pige skal være en pige, en dreng skal være
en dreng’, okay, ’drengene de må mange ting, men det må en pige ikke’.
F.eks., jeg tror de er helt med på hvis min bror han får en kæreste, men hvis
jeg gør det, så er det bare en katastrofe. Eller hvis nu min bror han, når han
bliver ældre, ryger og drikker øl og sådan noget, er udenfor sent og sådan, det
får jeg aldrig lov til. Sådan, der er mange ting”.
E remser op hvad det er de danske piger – og drengene med
indvandrerbaggrund - må til forskel fra hende selv, og igen tegner
sig omridset af den gode pige, formuleret i negativ i beskrivelsen af
hvad de andre må. Den gode pige har i E’s fortælling ikke en
kæreste, hun drikker ikke, og hun ryger ikke. Hun kommer ikke
sent hjem om aftenen, og hvis hun går ud, meddeler hun hvor
længe hun går ud, og hvem hun er sammen med. Det er for at E
kan leve op til disse normer at hendes forældre sætter grænser for
hvad hun må, og E anerkender også denne bestræbelse på at værne
om hendes gode rygte. Men hvis hun fik ”lov”, ville hun bryde
med denne norm. Det er først og fremmest for forældrenes skyld at
E bestræber sig på at holde sig inden for normen og - i det omfang
det ikke kan lade sig gøre - at skjule sine normbrud. Det handler
igen om denne oplevelse af at der er forskel på hendes og
forældrenes normer – og det er forældrenes normer der afholder
hende fra at leve i overensstemmelse med den normalitet hun
oplever som sin. Hun beskriver sig selv som ”ligeglad” med de
normer som rygtedannelsen fokuserer på, men hun tager virkelig
hensyn til forældrenes behov for at de overholdes. Som jeg nævnte
før, synes det at være en central norm for E at tage sådanne hensyn
til sine forældre.
Annick Prieur (2004: 56) skriver på baggrund af sin
forskning blandt unge med indvandrerbaggrund i Norge:
176