Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

dominansrelation mellem forskellige befolkningsgrupper, kolonisatoren og
den koloniserede.
Disse forskellige eksempler skærper opmærksomheden på hvordan
forskellige former for kategorisering spiller sammen og danner specifikke
positioner. De åbner også for et fokus på hvordan dominansrelationer og
sociale udskilningsprocesser kan være kønnede, uden at dramaet
nødvendigvis udspiller sig mellem en gruppe af mænd og en gruppe af
kvinder.
AT VÆRE ER AT VÆRE SET
Jeg nævnte ovenfor at Silverman påpeger at den vestlige
kvindelighedskonstruktion kendetegnes ved kropslig synlighed. Det handler
om at i den vestlige kulturkreds kan man iagttage, i det mindste siden
industrialiseringen, at en afgørende dimension ved den dominerende
forståelse af den kvindelige figur er at hun stiller sig til skue for andres blik
(Silverman 1996: 136). Kvindens udseende skal være i orden. Hvad enten
det drejer sig om en fremvisning af skønhed, materiel rigdom, hygiejniske
eller moralske standarder eller sexethed, forventes kvindens fremtoning i
højere grad end mandens at være gennemført, kontrolleret og passende. Det
skaber i højere grad tvivl om en kvindes menneskelige kvaliteter hvis hun
er sjusket hvad angår f.eks. hår- og tøjvask, tøjets sammensætning, eller
hvis hun f.eks. går med gammelt tøj, end hvis det drejer sig om en mand.
Den vestlige kvindes synlige selvfremførelse er også forbundet med en
fremvisning af kvindekropslige former ‟under‟ tøjet, således at f.eks.
bryster og smal talje fremgår visuelt også når kvinden har tøj på. De
attraktive dele af hendes krop forventes fremhævet, således at man i det
offentlige rum kan se hvis hun har et ‟flot‟ hår, den rigtige slags bryster,
den ideelle mave osv. Silverman iagttager dette som en del af et
dominansforhold, hvor det at være den ‟synlige‟ er at være den dominerede.
Dette kan ses i sammenhæng med Tatums påpegning af at det der placerer
et individ i en position som ‟domineret‟, hvad enten det er med fokus på
køn, ‟race‟, religion eller andet, også vil være det som både dets egen og
omgivelsernes opmærksomhed vil koncentrere sig omkring:
”The parts of our identity that do capture our attention are those that other people notice,
and that reflect back to us. The aspect of identity that is the target of others‟ attention,
and subsequently of our own, often is that which sets us apart as exceptional or ”other”
in their eyes” (Tatum 2003: 21).
Tatum tænker vist ikke dette så specifikt visuelt som hun faktisk beskriver
det, men mange af de ‟identitetsaspekter‟ hun taler om, vil i praksis være
63