Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tørklædet <strong>og</strong> det løse tøj fremviser ikke bare muslimskhed,<br />
men en særligt kysk, muslimsk kvindelighed, for det majoriserede<br />
blik. Denne kvindelighed kontrasterer signifikant den kvindelige,<br />
vestlige fremtoning der manifesteres ved at bestemte af kroppens<br />
former, som <strong>og</strong>så er erotiske attributter, er synlige eller måske<br />
ligefrem fremhævede gennem tøjet: Taljen, brysterne, bagdelen.<br />
Hvilken form for eksklusivitet er det de kyske, muslimske <strong>kvinder</strong><br />
markerer? Det giver mening at tænke videre i denne kønnede<br />
distinktions seksualiserede dimension. For den fysiske krop holdes<br />
nok skjult som en del af den kyske manifestation af den muslimske<br />
kvinde. Men netop i sin skjulte tilstedeværelse fremviser den<br />
muslimske kvindes krop seksualiteten som tilbageholdt - i<br />
modsætning til seksualiteten som løssluppen.<br />
Vi så i 7. kapitel hvordan graden af seksuel tilbageholdenhed<br />
blandt de unge <strong>kvinder</strong> syntes at være en statusmarkør indbyrdes i<br />
den minoriserede forældregeneration <strong>med</strong> <strong>indvandrerbaggrund</strong>.<br />
Med henvisning til blandt andet Skeggs (2001) diskuteredes da<br />
hvordan den seksuelle uskyld kunne blive statusmarkør når der<br />
ikke var mange andre former for status til rådighed. Spørgsmålet er<br />
om ikke denne form for status <strong>og</strong>så søges hævdet i forhold til de<br />
majoriserede positioner.<br />
Disse <strong>kvinder</strong> markerer sig under alle omstændigheder <strong>med</strong><br />
deres fremtoning som værende tydeligt uden for en bestemt form<br />
for kvindelighed, <strong>og</strong> ikke blot som værende omfattet af en bestemt<br />
religiøsitet. Da jeg i interviewet spørger K om hun finder der er<br />
forskel på hende <strong>og</strong> en dansk kvinde, svarer hun:<br />
F: ”I vores [kultur], så en pige - hun må ikke gå i seng <strong>med</strong> n<strong>og</strong>en før hun er<br />
gift. Hos danskerne, så kan de godt gå <strong>med</strong> hvem de vil <strong>og</strong> sådan n<strong>og</strong>et <strong>og</strong> –<br />
det må vi ikke i vores religion <strong>og</strong> kultur – alt, det må vi ikke, man skal være<br />
ren før at man bliver gift”.<br />
Diskursivt etableres en forskel mellem de rene muslimske <strong>og</strong> de –<br />
velsagtens – urene danske <strong>kvinder</strong> som understøtter markeringen af<br />
den muslimske position som eksklusiv. Denne eksklusivitet<br />
optegner en idealiseret – ’muslimsk’ – normalitet som inkluderer K<br />
<strong>og</strong> L. Men som langt fra inkluderer alle muslimer. Kvinder som D,<br />
F <strong>og</strong> Y ville f.eks. have svært ved at føle sig omfattet.<br />
DEN SEKSUALISEREDE KVINDELIGHED<br />
E fremtoner i kraft af en kvindelighed der kontrasterer både<br />
S’s, F’s, K’s <strong>og</strong> L’s. Hun bærer netop det stramtsiddende tøj som<br />
de andre i et eller andet omfang undgår. Hendes påklædning er<br />
klart mest beslægtet <strong>med</strong> F’s <strong>og</strong> S’s som d<strong>og</strong> fremviser<br />
kropsformer i en vis grad, men <strong>med</strong> sin stramhed <strong>og</strong> den åbenlyse<br />
258