Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

fokuserer på hos sin egen mor med eksemplet omkring søsteren.
Som det fremgår af gengivelserne af både M’s mors og J’s mors
reaktioner, er det evner eller handlemuligheder der er forbundet
med at kunne gå til modangreb med tilsvarende bebrejdelser eller
antydninger. De bruger begge denne understegning af, at i det
mindste ved de hvad deres døtre laver. Det kræver en vis position,
og ikke alt for dårlige odds, at kunne vende tvivlsomheden mod
modparten. Med andre ord; det er nok ikke alle der har mulighed
for at give så skarpt igen, ligesom det ikke ville være muligt hvis
’beviserne’ imod døtrene var mere tungtvejende.
Jeg antydede i 6. kapitel, at interessen for de unge kvinders
ærbarhed og ordentlighed kunne ses som gruppe-konstituerende. I
dette afsnit får man indtryk af hvor stærkt mødrenes position som
ordentlige mødre afhænger af døtrenes opførsel, og der tegner sig
en kamp om status - hvem kan hævde sig over hvem? – på
baggrund af de unge kvinders ærbarhed. Position og status
tilkæmpes gennem rygter og bebrejdelser mellem kvinder i en eller
anden grad af berøring med hinanden, og deres fællesskab bygger
på at de henholder sig til et fælles normsæt. Det forekommer
imidlertid at være en anstrengende samværsform hvor mødrenes
ordentlighed – som døtrenes – kan bringes i skred ganske raskt,
hvis ikke man er parat til at forsvare sig og gå til modangreb. Åsa
Andersson (2003: 152ff) beskriver, med reference til Skeggs
(2001), hvordan de unge kvinder fra en multietnisk bydel hun har
interviewet, hævder deres seksuelle uskyld som en ”statusmarkör”.
Hun henviser til Skeggs’ analyser af interviews med
arbejderklassekvinder der investerer i ”respektabel femininitet”.
Skeggs fremhæver at det er nærliggende at investere i denne form
for respektabilitet for kvinder der ikke har mange andre måder at
erhverve sig status til deres rådighed. Denne vinkel er interessant at
spejle ind i projektets beskrivelser – ikke mindst af mødrenes
praksis. Mange af de unge kvinder, jeg har interviewet, finder
anledning til – og muligheder for - at investere i
kvindelighedskonstruktioner der ikke har seksuel uskyld som det
altafgørende omdrejningspunkt, hvilket også vil fremgå af de
kommende kapitler. Jeg vil derfor pege på den tolkningsmulighed
at den begrænsede adgang til status i særdeleshed er en drivkraft
bag forældregenerationens investeringer. Denne ide kan selvsagt
ikke efterprøves ud fra projektets empiriske materiale, men den
giver yderligere stof til videretænkning med Anderssons spørgsmål
om hvem en sådan statusmarkering i så fald ville markere en
afstand fra. Andersson finder at de unge kvinder med
indvandrerbaggrund hun har snakket med, på denne måde kan
173