Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

arbejdsmarkedet og slide og stå op om morgenen og bla, bla, bla?’ Ej, sådan et
liv gad jeg ikke og have.”
F’s forestilling om sit voksenliv er meget forskellig fra
hendes forlovedes forestillinger. Livet som hjemmegående
husmoder, som manden præsenterer som et privilegium han vil
give hende, er et liv som F decideret ikke ”gider” at have. Deres
udgangspunkt for at indlede ægteskab, deres forestillinger om
parforhold er vældig forskellige. Her, som i 6. og 7. kapitel giver
det mening at forstå mandens og kvindens indbyrdes forskel som
en traditionel over for en posttraditionel position, men denne
diskussion vil blive udfoldet i kapitlets afslutning.
F beslutter i samråd med sine forældre at bryde forlovelsen.
Hun beskriver det som svært – og hårdt for hendes far. En
dimension ved hendes oplevelse var også sladderen som også i
denne situation forekommer vældig omfangsrig:
F: ”Så sagde jeg også til ham efter en periode – jeg snakkede også med mine
forældre – det var meget hårdt for min far, fordi han skulle jo sige nej til [sin
familie] – øhh, han sku sigØ: ’ Nej, min datter hun vil ikke have din søn og
sådan’, det var meget hårdt for ham at gå igennnem. Min mor hun var sådan:
’Det er jo dit liv, og du skal selv vælge’. Hun var meget åben over for tanken
om at jeg skulle slå op, fordi hun kunne godt mærke på mig – altså jeg
snakkede også med hende om det [...] Så hun sagdØ: ’Du skal jo bare gøre det
som du vil’. Så snakkede jeg med min far, og jeg snakkede med min onkel, og
jeg skulle være 100 % sikker på at det var det jeg ville. Fordi det er jo ikke en
leg sådan noget når man er troforlovet og forlovelse og sådan nogle ting. Og
så skal man også sige det til alle folk og bla, bla, bla, og så begynder sladderen
også lidt: ’Hvorfor slog hun op, og hvorfor gjorde hun det’, og ’Jamen, hvad
var der galt med ham? Han var da sådan en ordentlig fyr’ og... Så skal man ind
i alt det der: ’Jamen, vi kunne ikke enes, og vi k –’. Det skulle man bare sige
til alle...”
F pointerer at hun ikke talte dårligt om sin tidligere forlovede når
folk spurgte, og hun har heller ikke oplevet at nedsættende snak om
hende kom fra ham efter forlovelsen. Hun har ikke snakket med
ham siden, og det ønsker hun heller ikke. Jeg spørger om det har
været okay med familien. Det har været okay, undtagen for
faderen. Jeg spørger så om han har accepteret det, og F svarer:
F: ”Ja, ja, selvfølgelig, han skal acceptere det, altså, det er ikke noget han – det
er ikke noget han kan bestemme, altså, at jeg skal giftes med ham, så, det har
han. Han gav mig også muligheden til selv at vælge, men selvfølgelig lagde
han - selvfølgelig begyndte han at sige i starten: ’Han er en rigtig god fyr, og
jeg kender ham godt, jeg kender godt hans forældre’, og alt sådan noget. ’Han
arbejder og han tjener penge, og han skal nok være, han er den perfekte for
dig’. Så sagde jeg ’Okay, altså, hvis han er sådan en ordentlig fyr, så vil jeg g
– altså hvorfor skulle jeg så ikke prøve og kaste mig ud i det?’ Men så fandt
jeg ud af at det var ikke mig. Sådan... [hun griner lidt]”.
Det er en bemærkelsesværdig afstand mellem faderens og
datterens perspektiv på hendes ægteskab der åbenbares gennem
234