Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

samfund oftest i den situation at den som samfundsmæssig gruppering er
visuelt langt mest eksponeret. Den dominerende gruppe i samfundet er den
visuelt, sprogligt og på andre måder mest velkendte. Fjernsyn, reklamer,
magasiner, (skole)bøger m.m. informerer og præsenterer de minoriserede
for hvem de majoriserede er, og hvordan de lever (Tatum 2003). Omvendt
ved de majoriserede gerne meget lidt om de minoriserede. Samtidig er de
majoriserede ‟usynlige‟! Netop i deres overvældende ‟velkendthed‟ er det
ikke ved dem at noget fremstår som karakteristisk. De er normale og
‟umærkede‟. Tatum fortæller hvordan hendes studerende i en amerikansk
kontekst, i øvelser hvor de på et minut skulle liste alt hvad de ‟er‟, meget
sjældent ville skrive at de er hvide, heteroseksuelle, protestantisk kristne
eller mænd. Hvorimod de der netop ikke var det, ville markere hvad de så
var (Tatum 2003: 21). Det ‟etnisk danske‟ er ligeledes i den danske
sammenhæng blevet så usynligt at det er blevet almindeligt at bruge ordet
‟etnisk‟ i betydningen ‟ikke-dansk‟.
Et vigtigt ærinde, for et projekt som forsøger at tilnærme situationen
for mennesker der er minoriserede i forhold til en ‟etnisk dansk‟ majoriseret
position, må være at synliggøre hvilket ‟naturligt‟ billede af sig selv den
majoriserede position opretholder ved at markere bestemte former for
forskellighed i forhold til den minoriserede position. Dette er også
interessant, fordi relationen mellem en dominerende, majoriseret position
og en minoriseret position ofte er præget af at det minoriserede nedvurderes
som under standard på visse punkter, som de majoriserede så kan hævde
deres overlegne status igennem (Tatum 2003: 23). ‟Majoritetens‟ normer
sætter standarden, og det som er afvigende i forhold til disse normer, bliver
de synlige identitetsmarkører som kendetegner de fremmede de Andre,
‟minoriteten‟ (Ålund 1997: 10).
Hvem er så ‟minoriteten‟ i Danmark, hvordan distribueres den
minoriserede position? I offentlighedens majoriserede optik kunne det se ud
som om at det er ‟indvandrerne‟ – dem der ser ud som indvandrere, og dem
der gør som indvandrere. Hvad det indebærer, vil vi komme ind på i næste
afsnit om ‟etnificeret og racialiseret forskel‟. I nogle af mine respondenters
beretninger henvises til mindre gruppedannelser som de oplever at tilhøre.
De består ikke af indvandrere generelt, men de synes heller ikke
nødvendigvis at bestå af mennesker fra en enkelt etnisk gruppe.
Lokalsamfund og religion fremstår som andre forhold der tegner disse små
grupperinger i samfundet. Desuden gælder det at nogle af de unge kvinder
50