Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

eretningerne til at kvinderne fremhævede et ønske om ikke at
blive forskelsbehandlet i de institutionelle sammenhænge. Det
drejede sig dels om at slippe for til stadighed at blive spurgt ud om
hvem man er af fremmede, og dermed blive positioneret som en
med et fremmed udseende. Dels om ikke at blive fagligt
forskelsbehandlet, men møde samme faglige krav og bestræbe sig
på at nå det samme faglige niveau som alle andre elever. Endelig
tematiserede jeg B’s beretning, som blev inddraget i 1. kapitel, om
det gode ved at kunne gøre det samme som sine klassekammerater
i praktisk henseende, fordi det simpelthen øgede hendes trivsel og
dermed hendes muligheder for at gøre det godt i
uddannelsessystemet. Jeg kom på den baggrund med den påstand
at man kan betragte etnisk danske praksisformer som
kvalifikationer i det danske uddannelsessystem på lige fod med
sproglige og faglige færdigheder, fordi de fremmer samspillet med
de andre på uddannelsesinstitutionen i en række henseender. Jeg
præsenterede derefter ret detaljeret en case som illustrerer at
forskelsbaserede dominansrelationer kan rummes i ret udstrakt
grad i den danske folkeskole. S’s fortælling om hvordan
mobningen i klassen institutionaliseredes og formaliseredes, er
prioriteret fordi den illustrerer nogle vigtige aspekter ved
institutionaliserede dominansrelationer. S’s skole praktiserede
ekstremt hierarkiserede samværsformer samtidig med at skolens
autoritetspersoner italesatte samværet i en ligheds- og
fællesskabsdiskurs. Det er ikke til at sige om de involverede lærere
reelt var blinde for hvad der foregik i klasseværelset, men de
medvirkede under alle omstændigheder til at reproducere en
institutionel blindhed over for forskelle og dominansrelationer.
Lærernes diskursive praksis ved omtalen af klassens problemer
blev tilsyneladende aldrig dækkende skolens praksis som
integrerede mobning i undervisningen. Casen viste også hvordan
netop fraværet af en forskelsdiskurs blev en del af problemet for C,
fordi hun ikke kunne identificere mobningen som andet end
personligt møntet på hende – uden at hun nogensinde fandt ud af
hvad hun havde ’gjort’. Endelig er casen illustrativ fordi den
angiver hvordan dominansrelationer kan formaliseres institutionelt,
og hvordan en underlegen position kan følge et individ både
formelt, og hvad angår selvfremførelse og selvforståelse.
Jeg afsluttede kapitlet med meget overordnet at fremlægge
tendenser for de unge kvinders videre bevægelser i det danske
samfund. Jeg påpegede at det danske samfund er præget af en norm
om at alle voksne skal arbejde på arbejdsmarkedet, og viste at de
kvinder jeg har talt med om deres eget liv, hvad det angår, deler
209