Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det er imidlertid ud fra denne forsknings begreb om<br />
betydningsdannelse umuligt at forestille sig en situation hvor man har en<br />
form for overblik over forskerpositionen som gør det muligt at ‟trække den<br />
fra‟. Forskeren er en del af projektet, <strong>og</strong> formidlingen af projektet må<br />
betragtes som ”intersubjektiv” i den forstand at det formidlede består af<br />
både respondentens, forskerens <strong>og</strong> læserens bidrag (Søndergaard 2000: 58).<br />
Jeg skrev ovenfor at afhandlingen må have en form så læseren kan<br />
genkende eller leve sig ind i de udforskede situationer. Dette skal imidlertid<br />
<strong>og</strong>så være en form som danner grundlag for en ”refleksiv deltagelse” (ibid)<br />
for at der er tale om et videnskabeligt projekt. Derfor er det <strong>og</strong>så vigtigt at<br />
forskningen <strong>med</strong> sin tilgang til det udforskede får skabt perspektiver som<br />
kan trække fænomenerne ud af deres genkendelighed igen så der <strong>og</strong>så<br />
etableres en vis grad af frem<strong>med</strong>hed. Refleksionen opererer i en vis grad af<br />
distance som blandt andet opnås ved at flytte perspektivet fra det specifikke<br />
til det generelle, men <strong>og</strong>så ved at lade een form for specifik vinkel afløse en<br />
anden.<br />
I denne afhandling tilstræber jeg i min analyse at lave disse<br />
‟vinkelskift‟ ved blandt andet at fremhæve de visuelle aspekter af en<br />
berettet situation. Jeg gør det <strong>og</strong>så ved at lægge vægt på variationen i<br />
materialet, således at der ikke er en form for genkendelighed der får<br />
forrang, men læseren derimod tilbydes at genkende eller leve sig ind i ret<br />
forskellige situationer som der så etableres betydningsudvekslinger<br />
imellem, ligesom der knyttes an til mere generelle betydningsstrukturer<br />
som spiller ind. Det handler om hvilke principper der strukturerer<br />
analyserne.<br />
TO FORMER FOR ANALYSE<br />
Som vi tidligere har været inde på benytter dette projekt sig groft sagt<br />
af to former for analyse. Når det er ‟groft sagt‟, er det fordi læseren vil<br />
finde at i de enkelte analyser i afhandlingens kapitler er der ofte ikke<br />
skelnet eksplicit mellem de to tilgange. Dette skyldes, som jeg <strong>og</strong>så har<br />
været inde på i 2. kapitel, at de forskellige former for betydning som<br />
tilgangene retter sig imod, i praksis spiller meget tæt sammen. Som jeg<br />
viste i eksemplet <strong>med</strong> B, i 1. kapitel, kunne et fænomen som det at opleve<br />
en frem<strong>med</strong> spisepraksis fortælles ind i en etnificeret kontekst hvor det<br />
frem<strong>med</strong>e forklares ud fra kulturelle koder. Men samtidig kan erfaringen af<br />
frem<strong>med</strong>hed forstås som en oplevelse af at det bare ikke er det samme som<br />
man selv gør, det den anden gør, <strong>og</strong> selve forskellen, uden kulturelle<br />
70
Change language