Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

Det kønnede tegn forstås i dette perspektiv som det der knytter en
krop til en bestemt position. De mandlige kønsorganer er ikke et ydre tegn
på hvordan ‟den‟ er indeni. De forstås derimod som tegn der, i kraft af en
konsekvent aflæsning fra fødslen, ‟læser‟ en krop ind i en social position,
således at det bliver afgørende for hvordan denne krop forstår ‟sig selv‟.
Denne kønnede aflæsning af kroppe hævder Søndergaard er almen for alle
kendte menneskelige samfund, hvorimod læsningens komponenter både
varierer fra samfund til samfund og – hvilket ligger i modstillingen mellem
traditionalitet og posttraditionalitet – varierer over tid. Søndergaards optik
på køn, som opererer med komponenter og giver mulighed for at tale om
‟fastheden‟ af koblingerne mellem disse i lyset af den kulturelle
genkendelighed, bidrager til dette projekts tilgang til køn. Inddragelsen af
kropslige perspektiver med begreber som kropstegn og ‟fysisk
selvfremførelse‟ har også været af betydning for udviklingen af projektets
kropsperspektiver.
Hvad der ikke fremstår så tydeligt i Søndergaards undersøgelser i
Tegnet på kroppen, er at hvad der konkret kan opnå kønnet genkendelighed,
også varierer mellem forskellige grupperinger i samfundet. Set fra en anden
vinkel kan man spørge hvordan identifikationskategorier, som ofte benyttes
uden et kønnet fokus, alligevel spiller ind og i praksis bliver komponenter i
den kønnede konstruktion. Det drejer sig om kategorier som etnicitet,
‟race‟, klasse, familiær status og alder. En række andre forskere er kommet
med eksempler på hvordan sådanne samspil kan tage form. Beverley
Skeggs (2001) viser blandt andet med sine studier blandt unge hvide
kvinder fra den britiske arbejderklasse at de oplever deres kvindelighed
som værende anderledes end den middelklassenorm der dominerer
samfundet. ‟Femininitet‟ er i deres erfaring den mest respektable form for
kvindelighed, og denne knyttes sammen med specifikke former for
varetagelse af hjem og børn, ordentlighed, hygiejne, selvfremførelse m.m.
som hører middelklassen til (Skeggs 2001: 99ff). De forskellige
komponenter har altså forskellige former alt efter klassetilhørsforhold. Det
er ikke blot det at man for eksempel har hovedansvaret for hjem og børn,
men hvordan man i praksis udfører disse opgaver der har betydning for
hvor meget man kan genkendes ind i den dominerende, samfundsmæssigt
anerkendte form for kvindelighed, som i Skeggs‟ eksempel består i britisk
middelklasse-femininitet. Således indgår kønnet i dominansforhold mellem
forskellige grupper i samfundet på andre akser end mand / kvinde.
61