Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

Int: Ja, klart nok.
A: Åh, jeg blev bange den dag. Og så sagde jeg: „Jeg kan ikke komme ind
fordi jeg har travlt hele dagen, jeg skal nå bussen‟. – „Nej, nej, nej, kom nu,
kom ind‟. Han sagde: „Kom ind, vi skal til pizzeria et eller andet‟. „Uh, nej
tak!‟ Og så, jeg sagde nej, og så gik han bagefter. Jeg blev bare så bange den
dag. Jeg svedte over det hele, og jeg rystede. Der var mange der kiggede på
mig, rigtig meget.
Int: Er det - var det det du især blev bange for, at der var mange der kiggede?
A: Ja. Ja. Der var mange.
Int: For hvad tænker de, og…?
A: Ja, de tænkte på et eller andet, for de kan se at den mand der, han var ikke
[fra førstelandet] - eller han var heller ikke afrikaner eller araber eller sådan
noget. Åh, jeg tænkte bare: „Bliv færdig‟. Så hvis der er nogen af - nogen som
kender min far eller sådan noget, og også kender mig, de kan sladre til min far
og sige: „Åh, jeg har set din datter stå med en eller anden mand der‟. Jeg blev
bare bange.
Int: Ja. Er det svært at få sådan en mand til at gå?
A: Ja. Det er det. Rigtig meget. Rigtig meget endda. Siden den dag jeg har
ikke været der.
Int: Har du ikke været i [indkøbscenteret]?
A: Nej […] Han talte højt, man kunne høre det. Og han - det var sommer, og
hans vindue det var helt nede, alle kunne høre det. Og så der kommer lige en
bil - de er fra [førstelandet] - de kigger på mig. De går op ved siden af ham,
uh, de kigger bare, og han var bare gammel, tænk! Hvad tænker de på sådan
nogen? […] Jeg blev bare så bange. De kan også genkende et eller andet, mit
ansigt. Jeg har ikke gået [i indkøbscenteret] siden den dag”.
A blev bange den dag, hun svedte over det hele, og hun
rystede. Det var primært fordi denne ”gamle”, ”hvide” mand
indfanger hende i en samtale på et sted hvor det er sandsynligt at
det bliver set af nogen som kender hende og kender hendes familie,
og som kan fortælle hendes far om hvad de har set. For som hun
siger tidligt i citatet: ”De kiggede på mig [...] som om jeg var en
luder”. Så det de kan fortælle, er at hun er en luder. Hun beskriver
betragterne omtrent lige så indgående som den mand der tiltaler
hende. Der kommer en bil med folk fra førstelandet, nogle andre
”går op ved siden af ham”; de ser og hører hvad der foregår fordi
der tales højt gennem de åbne vinduer i bilen.
Det stærke ubehag A beskriver, kan forstås i forlængelse af
de perspektiver jeg fremlagde i kapitel 2, om at se sig spejlet ind i
et socialt nedvurderet, stereotypt billede. De ‟andres‟ blik på A
former hendes situerede, visuelle fremtoning til en luders, og hun
oplever en minimal mulighed for at undslippe dette billede. Jo før
manden accepterer hendes afvisning jo bedre - ”bliv færdig”, som
hun beskriver sine tanker – fordi jo færre når at komme forbi og se
dem, men principielt kan billedet få konsekvenser for hendes
fremtidige positionering på det korte øjeblik det tager nogen der
ved hvem hun er, at ‟se‟ hvad der sker. Og det vil være deres
155