Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

til stereotyperne om den samfundsnedbrydende , ondsindede,
utilregnelige indvandrer, der vil ”tage ‟vores‟ land”. Der levnes
ikke plads til mange jokes i det landskab. Og det forekommer uhørt
at se en person med indvandrerbaggrund slå ud med armene med et
bredt grin og sige ‟Ja, nu hænger I på mig. Jeg elsker at være her!‟.
I interviewet med I, A og T skaber humoren platform for
alternative positioner, i det mindste i den aktuelle samtale og i
forhold til mig som interviewer.
En vigtig detalje i det kredsløb af billeder og forståelser, de
tre kvinder oplever at være en del af er, at de også selv ser fjernsyn.
De kender de majoriseredes billeder, for de ser dem selv. Jeg
spørger til hvordan de oplever historien bliver fortalt i fjernsynet:
T: ”Dårligt – hver gang der kommer noget - vi slukker bare
A: Ej, vi hører hvad der skete
T: Jeg bliver rigtig sådan vred på dem
Int: Hvad bliver du vred over?
T: Der var sådan en gang, jeg kan ikke huske det, hvor de taler om muslimer
sådan og sådan og sådan – de skal ikke forstå alle mennesker sådan! Alle
muslimer: sådan. Bare een person gør sådan, så skal det ikke gå ud over alle
mennesker...
I: ...i hele verden
T: ...i hele verden. Så skal man være bange for hvert menneske man møder -
det synes jeg er træls. Man skal være bange for Osama bin Laden, han har
gjort noget, hvis han har gjort noget. Man skal ikke være bange for MIG, hey,
hallo!
Int: Nej. Oplever I at det foregår meget – at der bliver fortalt sådan nogle
historier generelt om hvordan muslimer er?
A: Ja, hver eneste nyhed der kommer, der skal der være muslimer [hun er
ironisk] [...] Se nyheder hver eneste gang, om to dage eller om fire dage vil der
være et eller andet med muslimer, en eller anden der har gjort noget – jeg
synes bare det er så synd. Vi kan ikke gøre noget ved det – sådan er det
Int: Kan vi ikke det?
I: Jo vi kan så
A: Jeg tror ikke jeg kan
Int: Hvad kan vi gøre?
A: Ej, skal vi gå ud over hele verden og råbe nu skal de stoppe?
121