Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

sin normalitet som anderledes end forældrenes. Jeg foreslog den
forståelse at E’s investeringer i seksuel uskyld først og fremmest
skete for at overholde sine normer om at respektere forældrene.
Hun markerer i vid udstrækning afstand fra det traditionelle
normgrundlag, men respekten for forældrenes forståelse af verden
er central for hende. I den forbindelse sporede jeg også
overbærenhed og omsorg i forhold til forældrene, ud fra den viden
hun oplevede at have om at hendes normalitet alt andet lige er mere
normal end deres.
I afsnittet ’Familiens dreng?...’ præsenterede jeg I’s
beretning om hvordan hun, i praksis, får en position der
kombinerer komponenter fra både den traditionelle mandlige og de
traditionelle kvindelige positioner, til at passe ind i sit familieliv.
Det er imidlertid også en beretning om hvordan hendes familie får
hende til at passe ind, hvilket sker ved at forstå hende som dreng. I
markerer imidlertid tydeligt at ifølge hendes normer bør det være
almindelige dele af en kvindelig position at kunne komme og gå i
hjemmet som man har lyst til, ikke at skulle hjælpe mere til i
hjemmet end drenge skal, at kunne feste og hygge sig med både
drenge og piger uden forældres opsyn og at klæde sig som man
selv vil.
Ingen af de kvinder der er blevet citeret i dette kapitel, er
åbenlyst på kollisionskurs med forældregenerationen. De har
givetvis alle skænderier med deres forældre, men de sameksisterer
med dem i en sammenhængende dagligdag. Som jeg viste i 2.
kapitel er afhandlingens begreb om posttraditionalitet ikke at forstå
som et begreb der betegner et regulært brud med alt hvad det
traditionelle omfatter, men derimod en betegnelse for
identitetsprocesser hvor de traditionelle, ’stramme’ bindinger
mellem f.eks. bestemte kønnede kropstegn og bestemte former for
praksis, løsnes så andre bindinger og kombinationer af bindinger
bliver mulige. Denne form for identitetsprocesser findes i de her
præsenterede fortællinger, og selvom de sker mens samlivet med
forældregenerationen opretholdes, er de absolut
bemærkelsesværdige som tendenser der peger på at unge kvinder
med indvandrerbaggrund kan opleve deres situation i Danmark
som værende markant anderledes end deres forældres.
Jeg har i kapitlet lagt vægt på hvordan de unge kvinder her
formulerer deres position blandt andet ved at trække på diskursive
formationer som er vægtige i de majoriserede forståelser af køn i
Danmark. Det drejer sig f.eks. om E’s fremhævelse af etnisk dansk
erotisk praksis som normaliserer det at kysse på gaden, og om flere
af kvindernes henvisninger til en ligestillingsdiskurs som hævder
184