Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

almindeligvis ‟mandlige‟ dominanspotentiale forbundet med at
„fucke‟.
Det hårde og uigennemskuelige gademiljø, den rolige,
upersonlige, tildækkede kvinde og den „maskuline‟, politifjendtlige
tekst er således bragt sammen i et billede, som på sin vis viser ting
der er svære at se. Billedet er desuden taget inde fra en bil.
Vinduesviskeren er synlig i billedets nederste fjerdedel. Der er
antydet en skjult iagttagelse fra et sikkert sted, som med artiklens
overskrift kan forstås som et element af den ”forstærkede
patruljering”. Dermed er billedets betragter placeret i bilen
sammen med politiet. Positionen indebærer ikke fællesskab med
kvinden: Man deler ikke sted med hende, og hun viser ingen tegn
på at være sig fotografen bevidst. Kriminalitetskonnotationerne gør
muligvis denne ulige fordeling af overblikket acceptabel. Desuden
fremgår det som nævnt af artikelteksten at det ikke bare er de unge
mænd, men nogle „indvandrerfamilier‟ der skaber problemer – hun
kunne være fra en af dem. Derudover virker iagttagelsen ikke så
iagttagende, når personen ikke rigtig afsløres – det upersonlige
præg uskadeliggør „patruljeringen‟ – selvom man altså har taget et
billede i smug af en tilfældig forbipasserende og trykt det i en
landsdækkende avis.
Et mimetisk perspektiv på fotografiet kan fremhæve at det
meste af billedfladen er præget af ting der hverken virker
indbydende, behagelige eller lækre: asfalt, beton, mursten og krat.
Materialerne i kvindens tøj er det bløde i billedet, de forekommer
genkendelige og almindelige, men er med til at gøre kvinden
mindre synlig. En spejling ind i kvindens kontur giver en
fornemmelse af hendes rolige gang, men når hverken ansigtet,
kroppens detaljer eller hud er eksponeret, er det begrænset hvor
sanselig spejlingen bliver. En indlevelse i kvindens krop kunne
give en fornemmelse af ubehaget ved den skjulte iagttagelse, men
jeg hævder altså at billedet kun i ret begrænset omfang indbyder til
indlevelse overhovedet.
Oven over denne artikel er der en anden med overskriften
„Positiv holdning til brug af tørklæde‟. Den fremlægger
undersøgelsesresultater fra konsulentfirmaet PLS Rambøll om
befolkningens holdning til brug af tørklæder: “Tørklædet er blevet
et symbol, der optager nogle politikere og medier meget, og der er
også en udbredt skepsis blandt arbejdsgiverne. Men befolkningen
går tilsyneladende ikke så meget op i sagen”, udtaler en
chefkonsulent fra firmaet i artiklen. Befolkningen er blevet spurgt
om dens holdning til at blive betjent i en butik af en person med
tørklæde, at blive passet på hospitalet af en sygeplejerske der bærer
103