Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

godt hvis de ser dig, og de siger alt muligt om dig’. Det gør han da også nu, og
så når han ringer hjem, så er jeg væk. Min mobil den er ødelagt, så han kan
ikke ringe. Og så ringer han hjem, og så er jeg væk, og så siger han: ’Jamen,
hvad laver hun nu?’ Så ringer han bagefter, og så siger han: ’Hvor var du
henne? Du skal ikke gå rundt om aftenen’. ’Nej, nej’. Det er sådan noget jeg
ikke vil have, det er derfor jeg er lidt i tvivl. Men ellers er han god nok. Han er
også sød. [...] Hvis jeg skal til fest, og jeg siger at jeg vil gerne have han kører
mig derover, så gør han det. Og [hvis] jeg gerne vil have en kjole, og jeg ikke
har penge, så køber han den til mig. Det er ikke sådan, han gør alt resten, det
gør han. Og han kan lave mad selvfølgelig. Så han kan selv tingene, men han
skal bare ikke bestemme over mig. Det kan jeg ikke lide, jeg kan ikke lide det.
Min egen mor bestemmer ikke over mig, hvorfor skal andre så bestemme over
mig?
Int: Ja.
Z: Det er sådan det er. Men hvis han var bedre end det der, ikke bestemte, så
ville jeg have flyttet over til ham for længe siden.
Int: Ja? Okay.”
Den sidste bemærkning fra Z er meget sigende. Z ville
faktisk rigtig gerne flytte hjemmefra. Men for at flytte hjemmefra
skal hun giftes, denne norm giver hun ikke udtryk for at ville
udfordre. Z ser imidlertid temmelig nøgternt på kærestens
positionering af sig selv i forhold til hende. Der er ikke noget der
tyder på at det at flytte hjemmefra sammen med ham giver hende
den selvbestemmelse som hun ønsker i sit liv. Han udviser ikke
loyalitet over for hende, men over for hendes familie - hendes mor
i særdeleshed - og så over for det sæt af normer for en ordentlig
pige / kvinde som principielt præger den kvindelige position i det
’lille samfund’ Z tilhører: En ordentlig pige går ikke til fest med
drenge, går ikke ”rundt” om aftenen osv. Det er
bemærkelsesværdigt at selvom Z er så klar i sin markering af at
hun ikke ønsker denne form for indblanding i det hun gør, så
gengiver hun ikke andet end ”nej, nej” som sit svar når kæresten
irettesætter hende. Han har ’retten’ på sin side, og det konkretiseres
i beretningen med at han har Z’s mor på sin side.
Z drømmer om en anden form for relation til sin partner.
Som hun også siger ovenfor: Hun ønsker sig en mand hun ”kan
snakke med om alt muligt”, og efterlyser dermed en form for
gensidighed hun ikke oplever i det aktuelle forhold. Den akse
mellem de unge mænd og forældregenerationen, som tegnes i Z’s
beretning, blev påpeget af andre respondenter i beretningerne i 6.
Og 7. kapitel, og også her voldte den frustration. Z er afhængig af
at blive gift for at flytte hjemmefra, men hun ønsker ikke at flytte
hjemmefra hvis ægteskabet indebærer at manden simpelthen
overtager den kontrollerende og bestemmende position som hendes
mor alt andet lige indtager i hendes liv – eksempelvis ved at
215