Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

specifikt til Mellemøsten (Pitt-Rivers 1965, Khader 2003) 2 . Pitt-
Rivers kortlægger, med udgangspunkt i studier i Andalusien i
Spanien, en ære / skam-struktur hvor den kvindelige ære, som også
er omdrejningspunktet for hendes skam, er hendes seksuelle
‟uplettethed‟, hvilket for ugifte kvinder vil sige at de er jomfruer
(Pitt-Rivers 1965: 42).
”An honourable woman, born with the proper sentiment of shame strives to
avoid the human contacts which might expose her to dishonour; she cannot be
expected to succeed in this ambition, unsupported by male authority” (Pitt-
Rivers 1965: 46).
Her tematiseres kvindefiguren som værende ude af stand til
at kontrollere sig selv, hun er afhængig af mandlig ‟støtte‟ for at
holde sig ærefuld. Khader skriver om mellemøstlige forhold som er
meget lig dem Pitt-Rivers optegner:
”Når man taler om kvindens seksuelle opførsel, skal man hele tiden tænke på,
at det i høj grad handler om, hvordan hun opfører sig over for mænd generelt”
(Khader 2003: 153)
Når det drejer sig om det offentlige rum, sættes der stort set
”lighedstegn mellem en kvindes sociale og seksuelle adfærd over
for mænd”, fortsætter han. Når F altså begrænser ikke bare sin
kropslige, men også sin visuelle kontaktflade i forhold til mænd
uden for familien i det offentlige rum, kan det forstås ud fra det
forhold at hendes ære, hendes ordentlighed som menneske er tæt
forbundet med at hun er kropsligt ‟uberørt‟ – også i visuel forstand.
Selve det at lysten opstår, er problematisk, påpeger F.
Det blik M beskrev i det foregående afsnit, som bevæger sig
op og ned ad en kvindes krop, er en berøring i betydningen kontakt
som kan afspejle en forbudt nydelse. F bestræber sig på at
kontrollere og minimere sin deltagelse i samspil der giver
anledning til sådan nydelse, samtidig med at hun opsøger og nyder
det. Det er en balancegang som nok kan forstyrres af bastante,
stereotype positioneringer som luder. E, som præsenteres i det
kommende afsnit, går på den samme line, men hun må siges at
være både mere vovet og mere anfægtet end F.
NYDELSENS DILEMMAER
E‟s familie kommer fra Mellemøsten og hun går i
folkeskolen. Hun går i en klasse hvor der kun går piger for at
2 J. G. Peristiany (1965) skriver i introduktionskapitlet til Honour and shame.
The Values of Mediterranean Society p. 9 (se litteraturlisten under Pitt-Rivers
1965) om sammenligneligheden af tankemåder knyttet til Middelhavsområdet
i sin helhed: ”In this context it is the comparison of the male-female
relationship and that of the role of the sexes within these societies that points
both to the significant analogies and to the equally significant differences”.
148