Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

2. kapitel: TEORETISKE TILGANGE
Menneskelivet starter i en fordoblet krop. Inden i en krop begynder
en anden krop at gro, en anden krop som er absolut afhængig af den første
krops liv. Den kan ikke i live adskilles eller afgrænses fra den første krop,
den deler dens temperatur, dens ernæring, den må lytte til alle lyde i og
omkring den, og den må nødvendigvis tage del i alle dens bevægelser. Alle
kroppe har været del af en sådan fordoblet, uindividuel krop. Det synes for
distancerende at kalde denne konstellation ekstremt intim, endsige tale om
en ’relation’. Vi er i en krop mens vi gror som krop. Vi er eet med ’den
Anden’, før vi bliver ’den Første’. Vi er sociale før vi bliver individuelle.
Med kroppen i fokus kan tænkes andre tanker om individualitet over
for socialitet, om mennesket i dets omgivelser, end med bevidstheden eller
sproget som omdrejningspunkt. Denne erkendelse har på forskellig vis taget
form inden for socialvidenskaber og humanvidenskaber i den vestlige
verden op gennem 1980‟erne og 90‟erne, hvor der er begyndt at komme
forskning der særligt tematiserer det kropslige på forskellig vis. Således
udvikledes en sociologi om kroppen Synnott 1993, Entwistle 2000,
Gebauer & Wulf 2001), og Pierre Bourdieus sociologi blev stadig mere
indflydelsesfuld. Inden for ‟cultural studies‟ udvikledes et fokus på ‟stil‟, en
interesse for forskellige former for æsteticering af kroppen eller på kroppen,
som i særlig grad fik indflydelse på ungdomsforskningen (Hebdige 1979).
Inspireret af blandt andre Foucaults tænkning omkring disciplinering af
kroppen adresserede Judith Butler den kønnede krop fra et filosofisk
perspektiv (1993), som blev indflydelsesrigt op gennem 1990‟erne. Også i
filmvidenskaben og hvad man kunne kalde ‟visual studies‟ sås studier som
inddrog nye kropslige aspekter i det analytiske arbejde. Her fik Walther
Benjamins arbejde med film og fotografi (se bl.a. 1936 / 1994) i et
kultursociologisk perspektiv en renæssance i forskningsprojekter som
insisterede på menneskets kropslige engagement i visuelle fremstillinger
(Shaviro 1993, Buck-Morss 1994, Taussig 1993). Inden for psykologien og
socialpsykologien blev kroppen også i stigende omfang tematiseret. Således
viser det sig at den nyere udviklingspsykologiske spædbarnsforskning kan
fremlægge forskningsresultater som gør op med tidligere, dominerende
teorier om menneskets udvikling af evner til at begribe dets omverden og
agere meningsfuldt i relation til andre mennesker. Freuds og Piagets teorier
er blevet tilbagevist af teorier som fremhæver spædbørns interpersonelle
univers som præget af kropslig, sanselig indlevelse i og efterligning af de
31