Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
færdedes i. På grund af projektets interesse for marginalisering havde en del<br />
af de mandlige informanter en kriminel baggrund. Prieur konstaterer i<br />
artiklen at racisme handler om at mennesker reduceres til deres ”etniske<br />
kjennetegn”, som bliver helt afgørende for hvordan de bliver forstået. Dette<br />
kan <strong>og</strong>så være sårende når det er n<strong>og</strong>et positivt man reduceres til, fordi det<br />
under alle omstændigheder er en miskendelse af personen. Prieur iagttager<br />
flere effekter af racistiske erfaringer. Det kan være en effekt at man tolker<br />
al modgang som racisme, at man oplever generelt at andre relaterer til een i<br />
kraft af etniske kendetegn. Der er <strong>og</strong>så informanter der udtrykker forståelse<br />
for de fordomme de møder, <strong>og</strong> der<strong>med</strong> accept af læsningen af etniske<br />
kendetegn som relevant. N<strong>og</strong>le søger at lægge deres etniske tilknytninger<br />
bag sig, lægge de etniske kendetegn fra sig eller trænge dem i baggrunden<br />
af andre former for kendetegn. Denne mulighed er imidlertid stærkt<br />
afhængig af kroppens karakteristika. ”Jo mørkere hudfargen er, jo mer en<br />
utseendemessig atskiller seg fra majoritetsbefolkningen, jo flere<br />
påminnelser vil en få om at en ikke opfattes som norsk”. Prieur diskuterer<br />
disse iagttagelser op ad nyere teorier om identitet (se <strong>og</strong>så 2002a), fordi<br />
udforskningen af erfaringer <strong>med</strong> racisme peger på n<strong>og</strong>le problemer i nyere<br />
sociol<strong>og</strong>isk identitetsteori. Denne diskussion vil jeg vende tilbage til i<br />
kapitel 2. Prieur slutter artiklen <strong>med</strong> at rejse den hypotese, at etnisk<br />
identificering næppe er ”mindre viktig for majoritetsbefolkningen, den er<br />
formodentlig bare mindre reflektert, noe som i så fall understøtter mit<br />
resonnement”.<br />
I Balansekunstnere (2004) fremlægger Prieur sit materiale i hele dets<br />
bredde <strong>og</strong> kommer derfor <strong>og</strong>så ind på temaer som kønskonstruktioner,<br />
familiefølelser, ægteskaber <strong>og</strong> kriminalitet. Her udpeges <strong>og</strong> analyseres de<br />
erfaringer bl.a. indvandringssituationen <strong>og</strong> mødet <strong>med</strong> det norske samfund<br />
giver. Herved dannes modvægt til en tendens i andre forskningsprojekter til<br />
at bruge et statisk kulturbegreb, knyttet til udvandringslandet, som<br />
forklaring på indvandringsproblematikker. Dette sker <strong>og</strong>så ud fra en<br />
bestræbelse på at afdække forhold der har <strong>med</strong> den norske<br />
samfundsstruktur at gøre, <strong>og</strong> der<strong>med</strong> se på hvilke former for magt <strong>og</strong><br />
dominans der indvirker på de unges liv. Prieur iagttager kønsforskelle i de<br />
unges erfaringer <strong>med</strong> det norske samfund <strong>og</strong> viser at disse forskelle<br />
fungerer i tæt samspil <strong>med</strong> generationsforskelle. Hun påpeger at mange af<br />
de unge <strong>kvinder</strong> synes at leve <strong>med</strong> en trefoldig undertrykkelse: som<br />
indvandrere, som <strong>kvinder</strong> <strong>og</strong> som døtre. Selvom en del <strong>kvinder</strong> fortsat<br />
domineres betydeligt af andre familie<strong>med</strong>lemmer efter at de er blevet gift,<br />
24
Change language