Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

tager det bare ikke særligt tungt. Jeg spørger I om hun synes hun er
en ”god muslim”:
I: ”Ja. Det synes jeg at jeg er. Altså, jeg gør ikke noget forkert, det er ikke
sådan at jeg er sammen med en person og sådan noget, ikke også?
Int: Hvad mener du med sammen med en person?
I: Altså går i seng med nogen, det må muslimer ikke. Og jeg tager heller ikke
sådan - det er ikke stramt det her [om sit tøj], det er jo almindeligt, tror jeg, jeg
gør ikke noget forkert. Muslimer - det er ikke sådan som de andre siger. Det er
lidt forkert at man bare skal være hjemme og sådan noget. Piger og mænd, det
er det samme, det står i Koranen. Der står ikke at drenge skal gøre sådan
noget, og piger skal gøre sådan, der står mennesker skal gøre sådan. Hvordan
kan det så være at vi piger skal behandles strengt? Det er jo dem der finder -
du ved godt hvordan mænd de er - at det er dem der finder på sådan noget. Vi
er af det samme, køn det er det samme. I Koranen der står slet ikke det der: at
piger skal gøre sådan noget, og mændene skal være alt muligt, altså at de må
være sammen med alle dem de vil, og at de må lave - og må komme hjem når
de vil, og vi skal bare sidde hjemme til vi bliver gift, og så skal mændene slå
os og sådan noget. Jeg gider ikke finde mig i sådan noget”.
I’s fortælling er endnu et eksempel på en ung kvinde med
indvandrerbaggrund der positionerer sin kønnethed anderledes end
hendes familie og det lille samfund hun lever i, forventer. Ikke
desto mindre er det værd at bemærke at familien rummer, og i et
vist omfang understøtter, hendes afvigende praksis. Mens familien
forstår hendes position i kraft af den traditionelle drengefigur, så
ytrer I imidlertid selv en norm om at forskellene på hvad drenge og
piger må og kan, er uacceptable, og at hun ikke vil finde sig i den
ulige magtfordeling der knytter sig til de traditionelle
kønspositioner. Så selvom hun og familien finder ud af det med
hinanden, forstår de situationen i kraft af forskellige normer eller
diskurser om man vil. I’s observationer omkring magtrelationerne
mellem kønnene giver hende bekymringer i forhold til valg af
ægtemand. Som vi skal se i 9. Kapitel om ’Parforhold og
ægteskab’ er hun bestemt ikke den eneste af projektets
respondenter, der har bekymringer i den anledning.
SPRÆKKERNE – EN OPSUMMERING
Jeg har i dette kapitel haft fokus på hvor der synes at være
sprækker mellem hvordan nogle af de unge kvinder positionerer
sig selv, og hvordan de positionerer forældregenerationen – især
deres mødre. I afsnittet ’Adskilte rum’ viste jeg hvordan M så
forældrenes krav om en adskillelse af unge mænd og kvinder som
en del af årsagen til de problemer mellem de to køn som blev
optegnet i 6. kapitel, og som også vil blive tematiseret i 9. kapitel
om ’Parforhold og ægteskab’. Når de unge ikke tilbringer tid
sammen, og når de ikke må dyrke deres venskaber, er der ikke
182